Maleriernes univers

Fredag åbnede AOFs årlige maleriudstilling på Bratskov. Den kan nydes hele weekenden

Tekst: Susanne Kristine Jensen
 
Foto: Henrik Boe
Margit Sørensen fra Fjerritslev udstiller for syvende gang sine malerier på AOFs malerudstilling på Bratskov i Brovst . Udstillingen blev fredag skudt i gang med fernisering og taler. Foto: Henrik Bo.
Kunst 25. oktober 2008 06:00

BROVST: De maler så tit, de kan komme til det og fast én gang om ugen, og nu viser de så deres værker frem på Bratskov i Brovst. De er elever på AOFs malerkursus - De er kvinder i deres bedste alder. Kvinder, der har fået børn og gjort karriere. - Du skal først begynde at male, når dine børn kan tage vare på sig selv, fortæller Vita Petersen, underviser på AOFs malerhold. - Når først maleriet tager over, så glemmer du alt andet omkring dig, uddyber hun. Udstillingen på Bratskov i denne weekend viser én mand og 15 kvinders udvalgte værker. Tilsammen giver det knap 90 malerier. En af weekendens udstillere er 47-årige Helle Christiansen fra Tranum. Hun kunne egentlig ikke se sig selv som maler, men en skade gjorde, at hun ikke længere kunne dyrke sine hobbyer, og i dag kunne hun ikke undvære malerierne. - Jeg falder fuldstændig ind i mine malerier, og glemmer helt at jeg har ondt, fortæller hun. Førstegangs udstiller 61-årige Aase Andersen fra Fjerritslev er førstegangsudstiller på Bratskov. - Jeg har virkelig været nervøs for udstillingen, det er jo ligesom at skulle til eksamen, fortæller hun. -Det er jo noget af dig selv, du udstiller, forklarer hun. Aase Andersen var selv inde og se udstillingen sidste år, og hun blev så bidt af malerierne, at hun bare måtte i gang selv. - Jeg startede helt fra bunden, jeg kunne hverken tegne eller noget, men se mig, nu er jeg her, griner hun. - Og jeg kan simpelthen ikke holde op med at male igen. Det griber mig. Jeg skal helt sikkert også udstille til næste år, uddyber hun.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...