Malerityverier for retten tirsdag

Retssagen mod de to mænd, der er tiltalt for at have stjålet to malerier fra Voergaard Slot, starter tirsdag og varer indtil torsdag. De to tiltalte mænd nægter sig skyldige.

Tyverier 6. oktober 2008 20:25

Retssagen indledes tirsdag klokken 9.15 og fortsætter onsdag og torsdag. To mænd på 25 og 21 år fra henholdsvis Sindal og Viborg er tiltalt for at have stjålet to malerier. Ifølge anklagen er de til en samlet værdi på ikke mindre end 20 millioner kroner ved et natligt indbrud på Voergaard Slot i Østvendsyssel. Malerierne blev stjålet 8. marts i år ved tretiden om natten. Mændene nægter at have stjålet malerierne af Goya og Rubens. Der er derfor tale om en domsmandssag. Umiddelbart efter tyveriet blev der sået tvivl om maleriernes ægthed. Voergaard Slot har nemlig ikke papir på, at det er ægte kunstværker af Goya og Rubens, ligesom værkerne heller aldrig er blevet vurderet. Kunstværkerne er aldrig fundet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...