Malermester Clausen

Det kan godt ske, at Erik Clausen bruger mest tid på at lave film. Men han betragter sig mest som billedkunstner. Nu viser han 90 billeder i Dronninglund

Max Melgaard 
Foto: Carl Th. Poulsen
Erik Clausen er glad for kvinder og for blåt.
Film 1. september 2011 06:00

Erik Clausen er verdensberømt i Danmark for sine film. Men han er i grunden mest billedkunstner. Den karriere grundlagde han, da han gik ud af ottende klasse i 1957 og kom i lære som maler. Ikke som kunstmaler, men som bygningsmaler. 10 år senere havde han både debuteret som kunstmaler på Charlottenborg og Efterårsudstillingen, og han havde modtaget Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat. Ja faktisk var en en halvgammel mand på 36 år, før han fik sin første filmrolle i "Mig og Charly" i 1978. Og i 1981 instruerer han sin første spillefilm "Cirkus Casablanca". Siden er det blevet til omkring et dusin film. Men det er altså billedkunstneren - maleren - Erik Clausen - der fra i aften og indtil 1. oktober er aktuel i landsdelen, fordi han udstiller 90 billeder på Dronninglund Kunstcenter. Og han betragter sig grundlæggende som billedkunstner i højere grad end filmmager: - Jeg synes generelt, jeg er billedkunstner, for jeg elsker selv at kigge på billeder. Lige fra folks fotoalbum til aviserne, siger han.- Jeg slår tit lyden fra på tv. Men tidsmæssigt er jeg mest filmmand. For det er meget langsommeligt at lave en film. Først skal man jo skrive et godt manuskript. Så skal man ud at skaffe penge: Man skal spille flink og gå til en masse møder. Men jeg har en stor fordel lige der. Jeg tror, jeg har oplevet det højeste en kunstner kan nå: Det er folkets tillid og kærlighed. Jeg har sgu solgt over to million biografbilletter. Jeg synes jo, jeg er billedkunstner hele tiden. For film er jo også billeder. Der er bare det problem med de billeder, at man forventer, at de skal sige noget. Jeg ville jo ønske, vi kunne lave stumfilm, så det kun var billedet, der fortalte noget. Jeg oplever maleriet som det sted, hvor du har den største frihed. Du behøver ikke holde møder hele tiden. Det skal man, når man laver film. Men min billedtræning for at kunne lave film kommer meget fra maleriet. Hvis jeg skulle undervise unge filmfolk, ville jeg starte med at undervise dem i billedkunst, så de får en billedtræning ind i sig. Der er en tendens til, at de unge billedfolk ikke er billedtrænet, så deres film kommer til at ligne reportage mere end fiktion. Og der mener jeg, at vi skylder publikum, at bygge vores eget billedunivers op, således at når folk tænder fjernsynet, så kan de se: Det er en Clausen-film. Det er en Fellini-film. Eller hvad det nu er.- Inden for billedkunsten er der en tendens til, at man låser sig fast i sin egen stil. Jeg arbejder med flere stilarter. Jeg leger. Jeg kommunikerer blandt andet ved at male mange smukke kvinder, som er min store inspiration. Der kom en undersøgelse for nylig, der fortæller, at vi danskere er de mest lykkelige i hele verden. Det er ikke helt dem, jeg kender. Blandt dem synes jeg, der er mange nedture. Jeg har lavet et rum på udstillingen der hedder "Det lykkelige Danmark". Her har jeg brugt noget satire. Den skarpsindige vil se, at der kun er mænd. Men det er også dem, der er de sjoveste, for ikke at sige de mest latterlige. I al vor trang til at pisse territoriet af og vise magt, bliver vi lidt klovneagtige, mener Erik Clausen. Men hvordan er sådan en københavnsk gadedreng endt heroppe i det sorteste Nordjylland? - Jeg var heroppe og så dette kunstcenter i Dronninglund, og jeg var dybt imponeret, siger Erik Clausen. - Og så synes jeg, det er inspirerende, at det er aktivister og idealister, der kører det. Så jeg vil da gerne herop og lege lidt med. Så jeg har samlet mine nyeste malerier, som folk kan komme og se, for de kender mig måske mest fra film. Men en stor del af min tid og mit arbejde går med at male. Og jeg viser på film nogle af de store vægmalerier, jeg har lavet. Så hvis der er nogle, der gerne vil have noget kulør på deres skole eller institution, så skal de bare ringe til mig. Så kommer jeg sammen med mine legekammerater og maler.- Mine film handler meget om mennesker og nogle problemer, der ikke er omtalt i medierne. Mine malerier handler også om mennesker. Men jeg maler mest nogle mennesker, der leger, spiller bold eller bokser eller er i bevægelse. Når vi ser mennesker andre steder er de tit portrætteret meget alvorligt og fornemt. Eller også synes de, at livet er noget lort. Jeg dør. Jeg hænger mig i morgen. Lige der tillader jeg mig at være så banal, at jeg gerne vil give noget af min livsglæde videre. Jeg prøver at samle på mentalt overskud. Jeg synes ikke, man skal diktere, hvad andre mennesker skal mene og gøre. Det, andre mennesker kan have glæde af, er, hvis man har noget mentalt overskud. Og så give det videre. Og ved du hvad: Det har de sgu her i Dronninglund Kunstcenter. De render glade rundt. I stedet for at skulle spille rollen som pensionister, så render de og driver dette her kunstcenter. Det er jo Nordjyllands Louisiana, dette her, siger Clausen. Og han afviser fuldstændigt, at der skulle være noget politisk i hans billeder.- Det er der overhovedet ikke. Det politiske består i, at man skal glæde sig over livet. I en tid, hvor Danmark har udviklet sig med frygt og angst overalt. Hvor folk er bange for at være for tyk, forkert, for gul, for blå. Der må vi satse på livsglæden. Men inspireret af valgkampen har jeg lavet maleriet "Stem på mig". Men jeg vil hellere have, at det var lige som da vi som børn sagde: "Vil du lege med mig". Så ville du også have indflydelse. Jeg synes, det er primitivt, at den eneste politiske indflydelse, vi har, det er at sætte et kryds. Det var sådan noget analfabeter gjorde i gamle dage når de købte en brugt cykel, fortæller Erik Clausen, som gerne vil korrigere, når reporteren hævder, at Clausens film handler om Clausen.- Jeg synes ikke, der er rigtigt. Jeg spiller jo en person. Også spiller jeg åbenbart så godt, at du tror på den, du ser. Jeg går ind i en rolle og laver den karakter. Finder ud af, hvordan han skal snakke. Eller hvordan han skal bevæge sig. I mine film med en kvalitet, der hedder autencitet. At man skal tro på mine figurer. Realismen skal være så nærværende, at man tror, det er virkelighed. Det er besværligt for mig med de roller, jeg har spillet. Nogle gange har jeg spillet nogle roller, der var morsomme. Så tror folk også, at Erik Clausen er morsom. Det er jeg ikke! Jeg er ikke mere morsom end nogle af jer andre. Så har jeg spillet nogle roller, hvor jeg virkelig er en kriminel gadedreng. Jeg kan sgu dårligt få en taxi. De tør ikke tage mig med. Så det overbeviser mig om, at jeg spiller godt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...