Malkekøer skal have det bedre

KØBENHAVN:Justitsminister Brian Mikkelsen (K) er parat til at forbedre forholdene for malkekøer, så snart en arbejdsgruppe peger på, hvor der er brug for, at køerne får et bedre liv. Regeringen venter at fremsætte et lovforslag om hold af malkekvæg til januar. Forslagene vil bygge på rapporten fra arbejdsgruppen, som Justitsministeriet har nedsat for at komme med bud på, hvor dyrevelfærden bør forbedres for køerne, der for de flestes vedkommende lever hele livet i en stald./ritzau/