mallorca

Langt de fleste rejsebureauer har Mallorca på programmet. Udvalget af destinationer, hoteller og priser er stort. Fra lufthavnen i Palma er der højst en times kørsel til feriestederne. Tjæreborg, Spies, Falk Lauritsen, Star Tour, Apollo og Bravo Tours har afgange til Mallorca fra Aalborg Lufthavn. Klimaet er typisk middelhavsklima med dagtemperaturer mellem 15 grader om vinteren og op over 30 om sommeren. De mest regnfulde vintermåneder byder højst på seks regnvejrsdage. Prisniveauet er generelt lidt lavere end det danske, men der er store variationer.