Børglum

Malt-projekt får ny næring

Planer om et specialmalteri på Børglum Kloster er kommet et skridt videre med fondsstøtte.

Hans Rottbøll har høstet den første portion korn til specialmalteriet på Børglum Kloster, men der går noget tid endnu, før malteriet kan starte produktionen. Arkivfoto: Bente Poder

Hans Rottbøll har høstet den første portion korn til specialmalteriet på Børglum Kloster, men der går noget tid endnu, før malteriet kan starte produktionen. Arkivfoto: Bente Poder

Planen om at indrette et malteri på Børglum Kloster har fået ny næring, efter at projektet er blevet udvalgt af Realdania Fonden til "Fremtidens Herregård". - Vi har søgt Realdania om næsten 11 mio. kr. til omdannelse af den bygning, hvor malteriet skal være, fortæller godsejer Hans Rottbøll på Børglum Kloster. - Vi ved ikke hvor meget vi får fra fonden. Vi skal over til en forhandling, og så gælder det jo bare om at sælge projektet så godt vi kan, påpeger Hans Rottbøll. Malteriet i Børglum er ét af 20 vinderprojekter i Realdanias nye projekt, Fremtidens Herregård. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende By&Liv torsdag