Mamma Mia med morgenkaffen

Interessen for at se "Mamma Mia" med Meryl Streep er så overvældende, at Seniorbiografen i Skørping for længst har måttet melde udsolgt til forestillingen på torsdag kl. 14.00 og den ekstra forestilling kl. 16.00.

Derfor er der nu i hast arrangeret endnu en ekstra forestilling, nemlig samme dag kl. 10.00, oplyser Seniorbiografens leder Erling Junker Holst. Det er første gang, at Seniorbiografen har tre forestillinger samme dag.