- Man bliver aldrig helt færdig

Kristian J. Kristensen, 75 år ørdag, byrådsmedlem uden for partierne, overvejer at stille op på borgerliste

Hver formiddag er Kr. J. Kristensen normalt at træffe på sit lille hobbylandbrug ved Sundby - der i øvrigt bærer navnet Kristianslyst. Foto: Klaus Madsen

Hver formiddag er Kr. J. Kristensen normalt at træffe på sit lille hobbylandbrug ved Sundby - der i øvrigt bærer navnet Kristianslyst. Foto: Klaus Madsen

Den normale pensionsalder har han forlængst passeret. Men Kr. J. Kristensen er stadig aktiv - både som medlem af Thisted Byråd, i forskellige bestyrelser - og i sit lille hobbylandbrug, hvor han hver dag hygger sig med at passe sine tre heste og fem kreaturer - foruden høns, gæs og ænder. Lørdag 18. april runder han de 75 år. Kristian Jensen Kristensen har været byrådsmedlem siden 1986, heraf 13 år som formand for børne- og kulturudvalget og otte år som førsteviceborgmester. Han har været valgt for Socialdemokraterne - et parti, som han kom i forbindelse med, da han som helt ung var fodboldtræner i Nors og henvendte sig til sognerådet for at få endnu en fodboldbane. Det var socialdemokraterne, der støttede ham, og så blev Kristian J. socialdemokrat. Det er han stadig. Men ikke længere medlem af hverken byrådsgruppe eller parti. Det var uenighed om bl.a. foreningernes brug af svømmecentret i Thy Hallen, som for et par år siden fik Kristian J. Kristensen til at melde sig ud. Læs mere i Thisted Dagblad fredag