Naturkatastrofer

Man er ikke præst - det bliver man

Sognepræst Arne Holst-Larsen har opnået fortrolighed og tillid - og han har lært en masse

VRENSTED:Sognepræst Arne Holst-Larsen tager næste søndag afsked med menighederne i Thise og Vrensted Sogne. Med "kun" 11,5 år i embedet bryder han med traditionerne i kirkesognet, hvor hans forgængere havde deres virke i tæt på en menneskealder. - Faktisk er jeg kun den sjette præst i Vrensted i det 20. århundrede. En enkelt var her i otte år, men ellers er de blevet i forholdsvis lang tid, konstaterer Arne Holst-Larsen. - Men nu vil jeg gerne søge udfordringer, hvor jeg kan bruge andre aspekter af det at være præst. Præstefamilien flytter til Brande, hvor der er højskolevirksomhed i forbindelse med kirken. Foredrag og studiekredse bliver også en naturlig del af det nye hverv. Arne Holst-Larsen er iøvrigt af den overbevisning, at det er sundt for både menighed og præst at skifte, så man bliver tvunget til at se på forholdene med nye øjne. - Jeg har hele tiden vidst, at hvis jeg skulle søge nyt job, skulle det være i en anden type embede. Det at være præst i et landsogn, er en helt særlig form for job, hvor man bygger en tillid op og er en del af lokalsamfundet. Det er en livsstil. Arne Holst-Larsen har taget del i foreningslivet i Vrensted. Han har blandt andet dyrket sport samt stået på scenen i lokale dilettantforestillinger. I Thise har han medvirket til udgivelsen af det lokale blad Kilden. Hans hustru Marianne er lærer og har taget del i lokalsamfundet - blandt andet som medlem af forsamlingshusets bestyrelse og gymnastikleder. Parrets tre børn Clara Johanne, 10 år, Niels Olav, 8 år, og Karen Margrethe, 5 år, har selvsagt knyttet mange venskabsbånd til byens jævnaldrende børn. Præsten kom til Vrensted som nyuddannet. - Universitetstilværelsen er lidt af en osteklokke, og den bliver løftet i det øjeblik, man bliver ansat som præst. Så går man ind i virkeligheden - ind i de voksnes række, smiler han. - Der bliver man præsenteret for noget, der er alvor. Man skal begrave de døde, vie de unge, døbe børnene og være sjælesørger. - Og det med at være præst er ikke noget, man er. Det er noget, man konstant bliver af de forskellige mange møder, man har med mennesker. Alt jeg kan og ved som præst, har jeg lært gennem mit arbejdet i Vrensted og Thise sogn. Og visse ting bliver aldrig rutine. Heldigvis. Balancen mellem at leve med i folks liv og de skæbner man møder og samtidig være professionel i sit embede er vanskelig, men Arne Holst-Larsen oplever, at han har fundet den. - Det har jeg lært efterhånden. Og det er da lidt et mirakel, at det lykkedes. Jeg var en fremmed fugl, da jeg kom hertil fra Sjælland, og kendte ikke til Vensyssel. Tilliden blev langsomt bygget op, og uanset hvor tæt man er knyttet til kirken er udtrykket "wor præst" en naturlig måde at omtale landsbypræsten på i Vrensted og Thise. Religionens genkomst Mens præsten fortæller om sin tid i Vrensted, og opsummerer de ændringer, der er sket i verden i almindelighed og Vrensted i særdeleshed, knurrer motorsaven lystigt foran præstegården. Orkanen har væltet træer, og en vandledning er revet over og har skabt en bette sø foran huset. Og det skal der styr på nu. Arne Holst-Larsen konstaterer, at mobiltelefoner, genteknologi og computer har taget verden med storm de seneste godt 11 år. For slet ikke at tale om lykkepillen, som en halv mio. danskere i dag er på. Og den lokale præst har stærke holdninger udviklingen. I samme periode er religionens genkomst blevet realitet. - Viden er i konstant udvikling, vi bliver hele tiden klogere og lærer nyt. Men tro er tro - tro kan sammenlignes med tillid. Den skal ikke bevises. Arne Holst-Larsen har bragt nye ritualer og skikke til Vrensted Kirke. - Der er to ting, som jeg ser som mit formål grundlæggende som præst. Det ene er at gøre påskedag stor, og det andet er at gøre nadveren stor. Blandt andet symboliserer han ved hjælp af lys den ufordærvede tro. Påskedag er kirken mørkelagt og opstandelsens lys bæres ind i kirken af konfirmanderne. - Det er en gammel middelalderlig skik, som vi har genindført. I Vrensted og Thise kirke bliver der også tændt et lys for dåbsbarnet. Lyset hentes fra alteret fra opstandelsens lys. Og Allerhelgens-aften bæres opstandelsens lys ud på gravene. Kirkekor og minikonfirmander er der også kommet, mens Arne Holst-Larsen har været i Vrensted. - Minikonfirmanderne begyndte i 98, og er en kæmpegevinst for både kirke og minikonfirmander. Kernen i undervisningen har været ritualer og fortællinger - og børnene elsker begge dele. Afskedsgudstjenesten er 23. januar. Dagen derpå kører flyttebilen op foran præstegården i Vrensted. Og så vender familien øjne og tanker mod syd. De to sogne får ny præst 1. juli, og indtil da afløser præsten fra Ingstrup. Mens præstegården står tom, skal der bl.a. laves nyt køkken og etableres køkkenfaciliteter med konfirmandstuen.