Man gjorde en lærer fortræd

Børn på 10-11 år fatter sjældent rækkevidden af eller alvoren i det, de foretager sig. Som nu den 11-årige dreng på en skole i Helsingør, der på en chatside på internettet anklagede en navngiven lærer for at være pædofil...

Først blev eleven bortvist i en uge, og skolelederen ville have ham flyttet til en anden skole, men byrådet valgte at nøjes med at flytte ham til en anden klasse. Drengen har næppe anet, hvad hans ¿kække¿ skriverier førte med sig, men de voksne politikere anede åbenbart heller ikke, hvad de skulle stille op med sagen. Men man gjorde en lærer fortræd (for nu indirekte at citere Tove Ditlevsens gennembrudsroman fra 1941: ¿Man gjorde et barn fortræd¿). At beskylde en lærer - eller en voksen i det hele taget - for at være børnelokker er én af de grovest tænkelige anklager. Og er anklagen falsk, kan den være mindst lige så ødelæggende for den voksne, som det formentlig har været for de op til 300 norske drenge at opleve den perverse ¿lommemand¿. Der er sikkert en del, der kan forklare, men intet, der kan forsvare pædofili. Helsingør Byråd traf en næsten alt for klassisk dansk beslutning: det var både noget og ingenting, mest det sidste. Kommunalpolitikerne kunne have sendt et eftertrykkeligt moralsk signal om, at det er de voksne, der skal sætte de grænser, som ingen kan forlange, at børn kan sætte. Umiddelbart ville det have været en barsk konsekvens for sagens 11-årige hovedperson, men det kunne også sætte andre tanker i gang hos mange forældre end forargelsen over, at der skal være grænser. Også for børn. Eksempelvis kunne det få flere til at interessere sig noget mere for det ofte farverige, men stærkt tvivlsomme sprog sms-dansk. Ingen kan overvåge deres børn 25 timer i døgnet og da slet ikke i en tid, da de kommende generationer fødes med forstærkede tommelfingre, følge med i alt, hvad poderne foretager sig på mobil eller net. Men det fritager ikke forældre for at have ansvaret for, hvordan deres børn opfører sig - og det er desværre velkendt, at net og mobil ofte bruges til den grovest tænkelige mobning. I virkeligheden gør man et barn fortræd, hvis alt er tilladt. Selv små børn kan godt blive store egoister uden respekt for andet end ¿Først Mig¿. Det skal ikke være den sorte skole om igen, men Junglebogen skal heller ikke være hovedpensum.