Man har et standpunkt ... og det står man fast på!

En af de ting som adskiller Christiansborg og den virkelige verden er evnen til at tvivle - men hvorfor er det sådan?

Ulrik Kragh vil gerne tilbage til Folketinget. Arkivfoto: Scanpix

Ulrik Kragh vil gerne tilbage til Folketinget. Arkivfoto: Scanpix

KØBENHAVN:- Jaaaa, joooo. Jeg ved altså ikke, om vi gør det rigtige ... Den fremtrædende Venstre-politiker står i Snapstingets cafe på Christiansborg. Iklædt mørkt jakkesæt og slips ligner han de fleste andre mandlige politikere på denne aften, hvor Folketingets Præsidium har inviteret pressefolk og politikere til festmiddag. Men noget er anderledes. Der er noget, som adskiller hans ord fra stort set alle andre politikerord. Tvivlen. - Ja, altså ... jeg er meget usikker på, om vi er i gang med at undergrave nogle af de principper, som vi ellers forbinder med det at leve i en retsstat, lyder det fra Venstre-politikeren, mens han vipper hovedet fra side til side som for at understrege de vaklende ord om regeringens seneste terrorpakke. Politikere vakler ellers sjældent. Og slet ikke i offentligheden. Faktisk virker det som, at de altid har svar på alting, uanset hvor og hvornår, du spørger dem. Ret imponerende, når man tænker på, hvor meget tvivlen ellers kan fylde i en ganske almindelig hverdag. Skal jeg cykle eller tage bussen på arbejde? Skal vi spise bønner eller flæsk? Skal vi se Mission Impossible 3, eller er du mere til eksperimenterende teater? Større såpørgsmål Nu er det ikke lige den slags spørgsmål, som politikere skal tage stilling til. Det er langt større spørgsmål. Som for eksempel om de skal sende danske soldater til Irak eller om lesbiske kvinder skal have ret til kunstig befrugtning. Man skulle tro, at den slags store spørgsmål gav anledning til endnu større tvivl end valget mellem bønner og flæsk. Men hvis politikerne nogensinde tvivler, så er det ikke noget, de skilter med. - Politikere må ikke vise, at de er i tvivl, og de må ikke vise, at de har taget fejl, hvilket er to sider af samme sag, siger Rasmus Kjærgaard Rasmussen, kommunikationsforsker på Copenhagen Business School. - Som mennesker tvivler vi hele tiden på, om vi træffer de rigtige beslutninger, men lige præcis på det punkt må politikere ikke være menneskelige. Viser de tvivl, viser de samtidig, at de ikke har kontrol over tingene, siger Rasmus Kjærgaard Rasmussen. Tvivl en mangelvare En anden kommunikationsekspert, Rasmus Jønsson fra Roskilde Universitetscenter, mener til gengæld, at tvivlende politikere er en mangelvare, og at der er en stadigt voksende afgrund mellem virkeligheden og politikernes sort-hvide argumentation. - Virkeligheden er langt mere kompleks og vælgerne langt mindre ideologiske end tidligere. Alligevel holder mange politikere fast i meget enkle budskaber, og jeg tror faktisk på, at det ville øge deres troværdighed, hvis de var mere ærlige omkring deres tvivl i stedet for blot at slå automatpiloten til og rette ind efter partilinien, siger Rasmus Jønsson. Men hvordan det, når bare snerten af tvivl eller afvigelse fra partilinien risikerer at trække store overskrifter om splittelse og slingrekurs? - Sådan behøver det ikke være. For eksempel er Connie Hedegaard (miljøminister, K) populær i stort set alle kredse, og jeg tror, det hænger sammen med hendes måde at debattere på. Først og fremmest lytter hun til modpartens argumenter og signalerer dermed en åbenhed overfor at lade sig påvirke, og det tror jeg tiltaler en del vælgere, siger Rasmus Jønsson. Han fremhæver Folketingets åbningsdebat som et eksempel på dybt kedsommelige automatangreb fra begge sider af salen. - Tvivl er ikke nødvendigvis et svaghedstegn. I nogle situationer ville det virke langt mere troværdigt, hvis politikerne i stedet for at slå hinanden oven i hovedet gik ud og demonstrerede lydhørhed over for deres politiske modstandere. Det ville øge deres chancer for, at blive lyttet til, når det virkelig gælder, siger Rasmus Jønsson. Svindel og bedrag I virkeligheden er der ikke et rigtigt svar på noget som helst. Det fastslår filosof Arno Victor Nielsen, der kalder det direkte latterligt, når politikere fører sig frem, som nogen, der aldrig vakler. - Det er svindel og bedrag, når de stiller sig op og siger, at deres løsning er den rigtige. Hvordan kan de vide det? For det første spiller tilfældigheder en enorm stor rolle, for det andet findes der altid mindst to meninger om samme sag - det er hele grundlaget for demokratiet, siger Arno Victor Nielsen. Han minder om, at det 20. århundrede blev kaldt ‘Tvivlens århundrede’ - Hele oplysningstiden byggede på en ide om, at med oplysning kunne man udrydde uvidenheden. Men ideen led et knæk med Goethes teori om, at man aldrig kan lave et endegyldigt matematisk bevis. Man nåede en erkendelse af, at enhver opnåelse af viden producerer endnu større uvidenhed, fordi den åbner for nye mørke områder. Altså findes der ingen endegyldige svar, kæden bliver aldrig lukket, siger Arno Victor Nielsen. Man har et standpunkt Erkendelsen bredte sig og satte skub i den forhandlingslogik, som kendetegner den demokratiske styreform. Altså at politikere går ind i en debat med åbent sind, og at de er villige til at lade de bedste argumenter vinde uanset partifarve. Men det er langt fra virkeligheden i den åbne politiske debat, og den tidligere socialdemokratiske statsminister Jens Otto Kragh er en af de få fremtrædende politikere, som åbent har erkendt et holdningsskifte, hvilket skete med de berømte ord ‘Man har et standpunkt, til man tager et nyt’. - Politikerne prøver at bilde befolkningen ind, at de står med den eneste sandhed. Hvor ville det også være dejligt, hvor ville det være nemt, hvis det var sådan verden hang sammen. Det giver en form for tryghed, som frister mange vælgere i en grundlæggende usikker verden, siger Arno Victor Nielsen. Enkle svar giver ro Filosof Thomas Boysen Anker fra Københavns Universitet kalder tvivlen ‘et menneskeligt grundvilkår’, som oftest er bandlyst fra den politiske scene. - Enkle svar kan være ekstremt beroligende, men jeg tror også, de kan give bagslag i en verden, som bliver stadigt mere kompleks, siger han og peger på den amerikanskledede krig mod terror: - Vi havde et antal stærke ledere, som sagde, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak, hvilket var forkert. Bagefter viste det sig, at der i systemet havde været masser af tvivl, som aldrig blev kommunikeret ud, siger han. I dag har langt de fleste amerikanere vendt sig mod Bush og krigen i Irak, og herhjemme har de Radikale været på fremmarch i meningsmålingerne efter Muhammed-sagen, som satte fokus på en stigende polarisering i befolkningen, som nogle mener kalder på nuancer og dialog fremfor sort-hvide svar. - Det kunne være tegn på, at flere vælgere efterlyser ‘tvivlende’ politikere, der tør stille sig frem og sige, at verden er for kompleks til store forkromede løsninger, siger Thomas Boysen Anker. Men ifølge kommunikationsekspert Rasmus Kjærgaard Rasmussen, så vil tvivlen aldrig blive en vigtig politikerkvalifikation: - Det er politikernes forbandede privilegium, at de ikke må være i tvivl. De skal vise, at de har styr på tingene - det er det, vi har valgt dem til. En god politiker skal handle - ikke tvivle.