Frederikshavn

MAN har opgivet salg af støberi

Forsøger nu at sælge hele produktionsudstyret som samlet enhed.

Mange medarbejdere er blevet fyret på MAN Diesel i Frederikshavn og andre arbejdspladser i løbet af 2010. Alligevel er ledigheden faldet i Nordjylland i det seneste år. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen.

Mange medarbejdere er blevet fyret på MAN Diesel i Frederikshavn og andre arbejdspladser i løbet af 2010. Alligevel er ledigheden faldet i Nordjylland i det seneste år. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen.

Trods udbudt til 90 virksomheder i Europa lykkedes det ikke MAN Diesel i Frederikshavn at sælge støberiet i Frederikshavn og dermed redde 90-100 af de i alt godt 400 arbejdspladser, der frem til sommer går tabt på maskinfabrikken. - I slutningen af sidste uge måtte vi desværre konstatere, at den sidste potentielle køber af støberiet ikke kunne få enderne til at nå sammen rent økonomisk. Vi går derfor nu i gang med at forsøge at sælge hele produktionsudstyret som en samlet enhed, oplyser kommunikationskoordinator Christine Lunde, MAN Diesel. Der blev i sidste ombæring, men uden held, forhandlet med tre seriøse bydere. Støberiet lukkede reelt ned til jul. Nogle få restopgaver er udført af nogle få ansatte frem til nu og oprydningen gået i gang.