Man kan ikke det hele

Nordjylland 1. oktober 2002 08:00

Det er et faktum, at lægerne bliver dygtigere og dygtigere og kan flere og flere ting samtidig med, at der bliver forsket og udviklet ny medicin hele tiden. Det er selvfølgelig positivt, men det betyder også, at man er nødt til at vælge, hvad man vil bruge ressourcerne til - for man ikke kan det hele. Siden 1988 har der eksisteret et selskab, der sætter fokus på disse ting - Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, som tæller læger, politikere og andre med interesse for sundhedsdebatten. Baggrunden for stiftelsen af selskabet er, at den medicinske prioritering er blevet et mere påtrængende problem, og selskabets medlemmer mødes jævnligt for at diskutere dagligdagens reelle prioriteringsspørgsmål, hvordan man kan forholde sig til dem og andre beslægtede emner. Et af medlemmerne i bestyrelsen er Nina Berrig, som samtidig er amtsrådsmedlem i Københavns Amt og formand for sundheds- og forebyggelsesudvalget, der ligesom Nordjyllands Amt er i gang med at forhandle om budget 2003. - Det er svært at ville alting for de samme penge, siger hun. Hun peger på nogle overordnede problemstillinger, når man skal vælge, hvad man vil bruge pengene til indenfor sundhedsvæsenet, og dem diskuterer man i Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering. Problemet er, at man ikke kan det hele, og derfor er nødt til at vælge, hvor man vil bruge ressourcerne. Det er politikernes job, og de støtter sig til lægefaglige vurderinger. - Vi sidder og får en række nye behandlingsmuligheder linet op - for eksempel ny kræftmedicin. Vi har fire personer i Københavns Amt, der har en sjælden sygdom, hvor der er kommet noget ny medicin, som de kan have glæde af. Det koster 1,1 million kroner per patient. Skal vi så give penge til det? Det er en meget svær balance, når man samtidig ved, at der er så uendelig mange steder, hvor flere kunne have haft gavn af pengene, forklarer Nina Berrig. I den konkrete sag valgte man at bevillige pengene, men hvad nu, hvis det havde kostet det dobbelte? - Der er en økonomisk grænse et eller andet sted, men det er svært at sætte den et fast sted. Man må foretage en individuel og seriøs overvejelse, når man skal prioritere. Det bør ske på baggrund af en lægefaglig vurdering, mener Nina Berrig. Der er et pres på politikerne, især nu hvor der er nedskæringer mange steder. - Hvis man står som patient og har hørt, at der kan gøres nogle ting, så er det klart, at man har en forventning om, at der bliver gjort alt, hvad der kan gøres. Man siger jo ikke nej til den femte, der kommer, bare fordi kassen er tom, siger Nina Berrig, der mener, at amtsrådene bør bruge mere tid på at tage debatten om, hvordan man skal prioritere i sundhedssektoren. Sundhedsstyrelsen har ingen tal på, hvor meget det koster at transplantere organer, da det er svært at beregne noget præcist om, men i Sverige er man nået frem til tal, der er sekscifrede.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...