- Man kan ikke pakke børn ind i vat

Man skal være 16 år for lovligt at kunne køre på en scooter herhjemme. Men Kris Dave Karlsson var kun 13 år på tidspunktet for hans dødsulykke.

Claus T. Kræmmergård
Kris' far - Per Simonsen - er tilbage på ulykkesstedet. Her finder han et stykke metal fra sin søns scooter. Foto: Carl Th. Poulsen
Ulykker 1. oktober 2011 08:00

Det får dog ikke forældrene Diana Karlsson og Per Simonsen til at fortryde noget. - Man kan ikke pakke børn ind i vat. Kris var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Han er et offer, siger faderen Per. - Og ulykken havde altså ikke noget med Kris' alder at gøre, supplerer Diana. Trods sine kun 13 år havde Kris allerede en del erfaring med at køre på knallert og scooter. - Kris ville gerne gøre på knallert. Og hvis vi ikke havde givet ham lov til at køre på knallert, så skulle han nok finde ud af at gøre det et andet sted, siger Per. Den scooter, som han kørte på forud for ulykken, var dog helt ny. - Han havde lige fået scooteren 14 dage forinden, fortæller Diana og tilføjer, at Kris normalt altid havde sin styrthjelm på. Af en eller anden grund var det dog ikke tilfældet på ulykkestidspunktet. - Vi tror, at Kris var kørt i stå med sin scooter, og derfor var ved at trække den hjem. Derfor havde han ingen hjelm på, siger Diana.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...