Man kan ikke udslette Hamas

Israelere omkring Gazastriben tror ikke på fred

ASHKELON:Butikscentret har stadig et stort hul i taget, hvor en Grad-raket slog ned i krigens første dage. Tre mennesker blev såret, og mange raketter senere ved folk i Ashkelon stadig ikke, hvornår det hele er slut. - Vi er ikke så hårdt ramt som andre byer her i området, men det er hårdt nok. Og vi ved ikke, hvad det ender med, siger Alex Weintraub, som vi møder på apoteket, en af de få åbne forretninger i centret. Som lærer har han fri, fordi byens skoler også er lukket på grund af raket-faren. Weintraub beskriver denne tid som den værste i Ashkelon, siden han og hans kone indvandrede fra Rusland i slutningen af 80'erne. - Hvis palæstinenserne havde skudt raketter mod Tel Aviv eller Jerusalem, havde regeringen ikke ventet så længe med at reagere, forklarer han. - Men vi bor i den oversete periferi af landet, og derfor har Hamas fået lov til at opruste i fred. Han er bange for, at operationen ikke får lov til at fortsætte til Hamas er endeligt nedkæmpet. Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, er kommet til landet for at få etableret en våbenhvile, og et voksende diplomatisk pres på Israel kan få regeringen til at standse operationerne. - Jeg er sikker på, at Barak (forsvarsministeren, red.) helst vil fortsætte til arbejdet er gjort, siger en kvinde ved navn Orit, som har sluttet sig til os i det mennesketomme center. Men husk lige på, at Barak også fører valgkamp. Israel går til valg den 10. februar, og på den halvanden uge, krigen nu har varet, har Barak og hans Arbejderparti øget vælgertilslutningen med 50 pct. - Barak har vist styrke, og det kan folk godt lide, tilføjer Orit. - Men han er også god som statsmanden, der går i dialog. Hvis han giver efter for pres udefra og standser, får vi Hamas tilbage. Ashkelon har til daglig godt 100.000 indbyggere, men i dag virker den forladt. Mange mennesker er rejst bort til mere sikre dele af landet, og resten holder sig inden døre. På en af byens normalt travle hovedgader går et par krager omkring i den klare vintersol. - Jeg holder kun åbent, fordi mit varelager ellers rådner bort, siger en grønthandler midt i Ashkelon. Han præsenterer sig som Nissim. Det er småt med kunder, men Nissim beklager sig ikke. Han er født i byen for 49 år siden, kort efter at hans forældre kom hertil fra Marokko. - Hvis det ikke hedder Hamas i morgen, så hedder det bare noget andet, smiler han og tilføjer: - Jeg har arbejdet sammen med arabere fra Gazastriben, dengang det var muligt. Jeg kender dem, og nogle af dem kalder sig mine venner. Men selv mine venner derinde kan jeg kun stole 90 procent på. Hvad vi end gør, vil de aldrig elske os, og hvis vi giver Hamas en knockout i dag, vender det tilbage igen. Man kan ikke udslette Hamas. Ikke desto mindre ser Nissim den militære operation som det eneste rigtige. Det vil skabe ro, i det mindste for en tid, og derfor skal Israel også føre krigen mod Hamas videre, uanset hvad resten af verden siger. - De bløde europæere kan komme rendende med hvad de vil, det er nemt nok for dem, for de skal jo ikke leve her til daglig. Syd for Ashkelon står en lille flok mænd på et højdedrag. Bag os ligger den mest raket-ramte by, Sderot, og til den anden side er der frit udsyn over store dele af Gazastriben med Middelhavet i baggrunden. Med deres store kikkerter og kameraudstyr ligner mændene ornitologer, men de er her for at følge begivenhederne nede omkring Gaza by. - Det er jo et historisk øjeblik," siger Shlomo Vaknin, der er født og opvokset på egnen. Jeg vil gerne være her for at følge med. Kald os bare turister, det er helt ok. Dette er nogenlunde så tæt, man kan komme på krigen. Der er ingen jagerfly på himlen, men et enkelt ubemandet spionfly, og man kan tydeligt høre spredte skudsalver. Der er ingen raketter. - Selvfølgelig får vi fred nu. Det kan ikke være anderledes, siger Vaknin, men ser ikke helt overbevist ud.