Operationer

- Man kan styre sin skæbne

Peer Holm Jørgensen arbejdede mange år til søs. Han var ofte søsyg, men blev alligevel privat skibskok for Mærsk McKinney Møller. I 2009 blev han lam i begge ben, og så købte han et par løbesko

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det store maleri i Peer Holm Jørgensens stue illustrerer, hvordan han tager hånd om sin egen skæbne.

Hver eneste ting i 65-årige Peer Holm Jørgensens lejlighed afspejler en del af hans liv. Alt fra den gamle globus på reolen til det store maleri, der hænger centralt placeret på vægen i stuen. Intet er tilfældigt. Heller ikke lejlighedens beliggenhed på 4. sal i Frederikshavn. Her har Peer en udsøgt udsigt over havet, som har spillet en stor rolle i hans liv. Fra barndomshjemmet på Havnegade i Frederikshavn havde Peer udsigt til værftet. Det inspirerede ham, og som 16-årig stak han til søs. - Jeg ville gerne være på dækket, men jeg er massiv farveblind, så den gik ikke. I stedet startede jeg som messedreng, og blev så kok med tiden. Om det interesserede mig eller ej var ikke spørgsmålet, det var en nødvendighed for at kunne sejle. Jeg var godt nok altid søsyg, men det var prisen for at se verden, siger Peer Holm Jørgensen. Den søsyge skibskok Som 17-årig havde Peer været jorden rundt første gang. Syv år og mange sømil senere fik han næringsbevis som kok på kokkeskolen i Aalborg. Efterfølgende fik han et interessant opkald. - Rederiet ringede og spurgte, om jeg kunne tænke mig at blive privat kok for Mærsk McKinney Møller på hans lystyacht. Det kunne jeg godt, og det var nogle sjove år, men jeg var stadig søsyg. Kombinationen af bølger og duften fra et spritkomfur gjorde absolut ikke søsygen bedre. Det vidste Hr. Møller naturligvis, men han sagde bare: Holm, De laver jo god mad alligevel, fortæller Peer Holm Jørgensen og griner. Forretningsmanden i flyveren Det blev til flere år som skibskok og en årrække på kontor i Mærsk-koncernen inden Peer Holm Jørgensen sagde op efter 16 års tro tjeneste i 1978. Han vendte tilbage til Vendsyssel, hvor han kom ind i rådgiverbranchen. Her fik Peer igen et job, der bragte ham til udlandet. - Det startede med en lille opgave i Frankrig, men det endte med, at jeg havde kontor i Paris og blev bestyrelsesformand for en stor fransk industrivirksomhed. Samtidig blev jeg ansvarlig for virksomheder i Tyskland, Spanien og England, fortæller Peer Holm Jørgensen. Karrieren i erhvervslivet fik Peer til at skifte transportmiddel. - I løbet af et år startede og landede jeg mere end 200 gange med fly. Så der blev fløjet en del. På en god dag kunne jeg nå møder i tre forskellige lande, siger Peer Holm Jørgensen. Forfatteren fra Frederikshavn Erhvervseventyret stoppede i 1999. Herefter begyndte et nyt kapitel i livet, hvor Peer i løbet af ti år etablerede sig som forfatter. Blandt andet udgav han i 2007 spændingsromanen "Den Glemte Massakre", som bygger på de oplevelser, som Peer fik med sig, da han i 1965 oplevede borgerkrigen i Indonesien på tæt hold. - I 2009 udkom bogen i Indonesien. På den måde blev jeg den eneste danske forfatter, udover H. C. Andersen, der er udkommet på indonesisk, fortæller Peer Holm Jørgensen. Bogen skabte en del polemik, og det gik ikke stille for sig, da Peer blev inviteret til Indonesien for at diskutere indholdet. - I 17 dage blev jeg fulgt tæt af politiet, militæret og CIA. Der var demonstrationer, jeg blev lyst i band, og møder blev aflyst. Folk frygtede at blive anklaget for landsskadelig virksomhed, hvis de talte med mig, fortæller Peer Holm Jørgensen. Da førligheden forsvandt De mange forhindringer stoppede dog ikke Peer, og han fik gjort opmærksom på en mørk side af Indonesiens historie, som hidtil havde været fortiet. Han fik også mange positive tilkendegivelser og blev bedt om at skrive en opfølger til den kontroversielle bog. Da han kom tilbage til Frederikshavn ventede endnu en udfordring. - En morgen stod jeg ude på badeværelset, og pludselig kunne jeg mærke, hvordan det begyndte at kilde i mine ben. Det føltes som om, at jeg fik 240.000 volt igennem dem, og et minut senere var jeg totalt lam i begge ben, siger Peer Holm Jørgensen. Der var heldigvis stadig følelse i armene, og Peer fik via sin mobiltelefon fat i en ambulance. Herefter fulgte seks ugers hospitalsindlæggelse og to rygoperationer. - Jeg måtte selv bestemme, om jeg ville have operation nummer to. Lægen ville fjerne et led i rygraden, som skulle erstattes med en lille donkraft. Han fortalte mig, at risikoen var, at jeg ville blive lam i benene, fortæller Peer Holm Jørgensen. Eftersom Peer allerede havde mistet førlighed i benene, sagde han ja til operationen. - Du mister alt, hvad du overhovedet har lært om at gå efter sådan en tur. Du er fuldstændig færdig, siger Peer Holm Jørgensen. Udløber af kræftsygdom Lægerne fortalte Peer, at problemet i ryggen sandsynligvis var en udløber at en tidligere kræftsygdom, hvor Peer havde fået fjernet en nyre. Nu kunne sygdommen koste ham livet i løbet af seks måneder. - Det var ikke noget problem, for hvis jeg skulle klage over mit liv, så ville jeg være et skarn, siger Peer Holm Jørgensen. Senere fik han dog den nyhed, at sygdommen kunne være en mere aggressiv kræftform, men at den kunne kureres. Det var dog ikke tilfældet, og årsagen til lammelserne er stadig ukendt. Realiteterne var, at der ventede en lang sej kamp for at genvinde førligheden i benene. Peer nægtede at være lænket til en kørestol. - Mit liv har lært mig, at man kan styre sin skæbne, og jeg ville ikke lade lammelsen styre mit liv, siger Peer Holm Jørgensen. Hundrede identiske gåture Peer blev udskrevet fra hospitalet og fik al tænkelig hjælp fra Frederikshavn Kommune. Han insisterede på at blive boende på 4. sal, og lejligheden blev gjort handicapvenlig. Peer blev tilknyttet et genoptræningscenter, og sideløbende igangsatte han sin egen genoptræning, som skulle hjælpe ham på fode igen. - Efter halvanden måned kunne jeg begynde at træne på trapperne i opgangen. Jeg lavede en logbog, hvor jeg skrev, hvor langt jeg skulle gå hver dag, siger Peer Holm Jørgensen. Med tiden kunne Peer bevæge sig længere ned ad trappen, og han satte sig hele tiden nye mål. Og det stoppede ikke, da han nåede ned til hoveddøren. - Da der var gået tre måneder, så kunne jeg gå frem og tilbage til Møllehuset i Frederikshavn. Der er et par kilometer hver vej. Det gjorde jeg hundrede gange. Vejret var ligegyldigt, jeg gik den samme tur hver dag, siger Peer Holm Jørgensen. Løbesko og skistøvler I dag kan Peer gå ti kilometer uden problemer, og han sætter stadig mål for sin genoptræning. - Da jeg fandt ud af, at jeg kunne gå fem kilometer, så købte jeg et par løbesko. Jeg håber på, at jeg kan begynde at løbe lidt i 2012, siger Peer Holm Jørgensen. Og målene stopper ikke, når løbeskoene bliver luftet. - Da jeg boede i Frankrig var skiløb hver weekends fornøjelse. Selvom jeg nok ikke bliver den hurtigste mand på pisterne, så kan det være, at jeg en dag kan klare de grønne pister. Skistøvlerne står i hvert fald klar, siger Peer Holm Jørgensen. Han er ikke i tvivl om, hvilken overordnet lektie, som livet har lært ham. - Hvis du har viljen til at ville, så skaber du muligheder. Så er det bare at æde alt det, som ikke lige passer ind, siger Peer Holm Jørgensen.