Lokalpolitik

Man ligger som man har redt!

Man må sige, at Venstres formand for Frederikshavn-kredsen, Torben Winter Janum tager store ord i sin mund, når han i en meget hård tone langer ud efter folketingsmedlem Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet! Han mener, at Bjarne Laustsens valgkamp var præget af personlige angreb på byens tidligere borgmester, Jens Chr. Larsen (V). Men er det nu også sådan det hænger sammen? Nej selvfølgelig ikke! Ud over Bjarne Laustsen, er der mange, deriblandt undertegnede, der har påpeget, at Jens Chr. Larsens (V) på intet tidspunkt har vist resultater, der var til gavn for den del af landet, som han er valgt i! Og en af de faktuelle kendsgerninger er, at netop Jens Chr. Larsen har siddet både i Folketinget og Nordjyllands amtsråd, men ikke har levet op til de forventninger, som specielt frederikshavnerne havde til byens tidligere borgmester. Og netop kendsgerningen om, at Venstre var repræsenteret både i amtet og i folketinget med samme person, betød jo, at Jens Chr. Larsen som den eneste frederikshavner i sundhedsudvalget i amtsrådet, ikke kunne forsvare byens sygehus, da det brændte på! Han var på rejse med Nordisk råd! Så vidt vides så var Jens Chr. Larsen i Murmansk! Hvis sådanne dispositioner ikke skulle skabe utilfredshed blandt vælgerne specielt i Frederikshavn, ja så ved jeg ikke! Næ. Mon ikke at Jens Chr. Larsen ligger som han har redt. Mens Bjarne Laustsen har fået som fortjent for hans enorme indsats og utrættelige kamp for specielt Frederikshavn, nemlig en fantastisk valg, netop i Frederikshavn.