EMNER

Man skal aldrig vise angst

Der var altid bud efter den gamle frihedskæmper, Frode Bay Skovbirk

FLAUENSKJOLD:De fleste minder, gode som dårlige, kommer med i graven. Men Frode Bay Skovbirk, (tidligere Bay Madsen) Flauenskjold, der fylder 80 år i dag, har alligevel valgt, at der trods de gamle idealer og uskrevne love for frihedskæmpere og sikkerhedsfolk på allerhøjeste niveau, skal lukkes op fra krigens tid. Det har været et puslespil, og flere års arbejde for journalist, Britt Bartenbach, Dronninglund, at få samlet de stykvise fortællinger fra erindringen. De kan læses i bogen ”Hvem var fjenden”. Men mødet med Frode Bay Skovbirk kommer til at stå som noget helt specielt. En gammel gut. Nuvel. Lidt dårligt gående og mærket af alderdommen. Men øjnene gnistrer af aktivitet og humor, da han fortæller endnu nogle brudstykker fra sit liv. Aktiv frihedskæmper Nogle af de egenskaber, der førte Frode Bay Skovbirk helt til tops som aktiv frihedskæmper, hemmelig agent i den engelske gruppe ”Rex” og senere som sikkerhedsvagt for Kong Chr. X samt statsminister Jens Otto Krag og Helle Virkner, har været en kombination af et stort hjerte, frygtløshed, fine militære færdigheder og et godt humør. - Jeg har sgu altid været, hvor der skete noget, siger Frode Bay Skovbirk med et lille grin. Han fortæller, at han kun har været bange én gang i sit liv. Det var, da han som stor dreng en sen aften cyklede hjem og ramte en kvie, og fløj hen over den. Da han under besættelsen var med i sabotagearbejdet ( som 19-årig) i Østervrå-gruppen, skulle han hente våben i Jerslev, som englænderne havde kastet ned. På hestevogn med sække fyldt op med hakkelse kørte han uden så meget som at blinke lige igennem de tyske rækker. - Man skal bare ikke vise, at man er bange, fortæller han. Engang skulle de sprænge nogle togskinner, der gik langs en å, for at forhindre et tysk troppetog til Norge, og da tyskernes lyskastere ramte ham, sprang han lodret i åen. - Det var fand"me koldt, husker han. Mange frihedskæmpere blev taget og sendt i koncentrationslejr. Således også hans gode ven Jakob Andersen fra Bolleskov. - Han nåede at komme hjem, men døde kort efter, husker Frode Bay Skovbirk. Frode Bay Skovbirk havde held til at få store specialopgaver, og selvom han efter krigen forsøgte at etablere et privat liv som gårdejer og hestehandler, var der stadig bud efter ham. Som sikkerhedsagent under ”den kolde krig” var han med sit flydende russisk ofte med kureren til Sovjet, når der skulle forhandles på højt plan. Frode Bay Skovbirk etablerede aldrig familie, men har en stor vennekreds spredt på alle aldersgrupper. En af hans bedste venner er Anita Jensen, der hjælper ham i hverdagen. De har kendt hinanden i 11 år, og det er tydeligt, at kemien passer. - Det er min datter, siger han varmt. I fotoalbum"et ses et billede af den engelske agent Jane Horney, der efter sigende blev skudt ombord på en båd fra Sverige til Danmark. Frode Bay Skovbirk fortæller, at det ikke passer. Det var en anden pige, og at han selv var med på båden. Frode Bay Skovbirk har altid hjulpet andre mennesker uanset rang. Derfor virker det besynderligt, at han som 80-årig kun kan få hjælp til optælling af hjertepiller. I de senere år er han begyndt at blive ”indhentet” af krigen. - Jeg vågner om natten og har mareridt. Det er ikke skønt, slutter Frode Bay Skovbirk.