Man skal ikke blive fornærmet i politik

Margrethe Vestager beskylder Fogh for ikke at leve op til sine løfter, men erkender, at De Radikale ikke rigtigt kan gøre noget ved det - partiet kigger i stedet efter løsninger uden for Christiansborg

KØBENHAVN:Det lyder som noget, man har hørt før. De Radikale kritiserer Anders Fogh Rasmussen. Det gjorde tidligere formand Marianne Jelved også - endda med et ordvalg, som var til at forstå - og enhver radikal med respekt for sig selv har sikkert kritiseret Fogh flere gange i den nyligt overståede valgkamp. Alligevel er partiformand Margrethe Vestager klar med en ny runde kritik af statsministeren, som set fra den radikale ende af Folketinget ikke lever op til sine egne armbevægelser. - Der er slået større brød op, end Fogh kan bage, og derfor lider alle de store planer og forslag en krank skæbne eller bliver i det mindste noget mindre end planlagt, siger Margrethe Vestager, som ser en klar tendens til, at de store ord fra valgkampen bliver omsat i små handlinger. - Han lægger ud med at sige, at kvalitetsreformen skal munde ud i det 21. århundredes reform - det er godt nok store ord. Det er blevet til en fremrykning af en lønregulering og en vedtagelse af trepartsforhandlingerne. Det er fint nok, men det er ikke det 21. århundredes velfærdsreform, siger Margrethe Vestager. Store armbevægelser Ifølge Margrethe Vestager er det langtfra et enestående tilfælde. Faktisk har hun en hel liste med ting, som Anders Fogh Rasmussen har talt store ord om, uden at det er blevet til det store. Klima er en anden ting, og selvom forhandlingerne er i gang lige nu, så kan Margrethe Vestager ikke se tegningen til det Danmark, der skal lede verden ved klimatopmødet i 2009. - Risikonen for, at vi forspilder chancen, er overhængende. Der kunne være en samlende vision for Danmark både i forhold til vores egen udledning af CO2, men også i forhold til erhvervslivet, som kunne gøre sig globalt gældende, siger hun. Problemet set med radikale briller er aksen omkring Dansk Folkeparti, der blokerer for Anders Fogh Rasmussens muligheder for at lede, når visionerne skal omsættes til virkelighed. Derfor har han lavet en smal asylaftale, selvom han havde lovet en bred, og derfor blev det ikke til noget med forhandlinger om mere ulandsbistand, selvom regeringen på papiret er mere enig med oppositionen end med Dansk Folkeparti. Og? Problemet for Margrethe Vestager er, at hun ikke kan gøre det mindste ved det. Med en halveret folketingsgruppe og en marginaliseret position på Christiansborg kan hun blot se til, mens regeringen og Dansk Folkeparti gør, som de har gjort siden 2001. Hun erkender også, at De Radikale trods mistillid og kritik er nødt til at dukke op, når Anders Fogh Rasmussen ringer en sjælden gang. - Anders Fogh Rasmussen har en mere ansvarlig opposition, end han fortjener. Vi stiller op alligevel, selvom vi oplever aksen omkring Dansk Folkeparti. Selv når vi bliver til grin, som det skete med skatteforhandlingerne i sommer. Det siger noget om indstillingen, men der er grænser for, hvor meget man kan sætte det på spil, siger hun. Spørgsmålet er så, hvor den grænse går, for den radikale selvforståelse betyder, at partiet skal søge indflydelse - uanset hvor dårligt de bliver behandlet. - Politik er ikke et arbejde, der er let, hvis man bliver fornærmet og slår om sig med følelser. Pointen er, at for at samarbejdet skal være godt, skal der være en gensidig respekt mellem parterne. Det kender folk fra deres egne arbejdspladser, hvor tingene ikke kan fungere, hvis ikke folk stoler på hinanden, siger hun. Men i modsætning til alle andre arbejdspladser kan De Radikale ikke rigtig sige op og finde et nyt arbejde med en ny chef. De har ni mandater, og dem kan de bruge så godt, som de kan, og længere er den sådan set ikke. Derfor er konsekvensen af mistilliden ikke kollektive opsigelser eller et nej til indflydelse. Konsekvensen er blot, at de aftaler, der trods alt bliver lavet, er fyldt med regler for, hvordan det hele skal forståes, så ingen bagefter føler sig snydt. En øvelse, som ifølge Margrethe Vesterager er en trist substitut for tillid. - Oplevelsen er, at vi skal forsikre os mere og mere mod, at forliget bliver udnyttet til kanten. Det ville være meget enklere, hvis vi havde tillid til samarbejdet, selvom der er store politiske modsætninger. To typer Fogh Margrethe Vestager kan heller ikke finde glæde i, at Anders Fogh Rasmussen, når han løber fra sine løfter, rent faktisk løber hen mod De Radikale. Det skete senest med skattekommissionen og ophævelsen af skattestoppet, når der skal laves en reform på et tidspunkt. Begge dele er noget, der ligger De Radikale på sinde, men alligevel er glæden til at overse. - Fogh løber fra det, han har sagt, men han løber i vores retning, og hvad er der så galt? Det kan godt være, vi er enige, men det forudsætter, at vi har en forventning om, at han mener det. Når han har haft et synspunkt i valgkampen på en ret aggressiv måde, så er det svært at vide, hvem der er den rigtige Fogh. Er det ham, der vil slås for boligejerne, eller er det ham, der vil sætte en proces i gang? Når vi lægger sten til samfundet om ti år, så skal vi vide, hvor han er, siger hun. Netop samfundet om ti år er noget, som De Radikale har kastet sig over i stedet for at spilde al tiden på de daglige kampe for et komma. - Når vi ikke er med, så er vi ikke bare kritiske, vi skal også komme med mulige løsninger, så der er en gennemarbejdet plan, når flertallet skifter efter et valg. Ny Alliance kæmper Fremtidens løsning finder De Radikale ligesom før valget uden for Christiansborg. Her er der folk med viden og ideer, som partiet tager fat i. Før valget var det en type som Lars Kolind, der bidrog, men ham tog Ny Alliance med. Udbryderne tog også en håndfuld mandater og en masse opmærksomhed med, men tilbage sidder en ubestridt partileder, som dog ikke vil glæde sig over andres ulykke i mangel af egen lykke. Kendsgerningen er dog, at det lige nu er Ny Alliance, der kæmper for overlevelse, mens De Radikale trods det elendige valg langtfra er ved at falde sammen. - Det er svært for et nyt parti at finde ud af, hvad der gør dem til noget særligt, men jeg vil ikke dømme Ny Alliance ude. Parlamentarisk står de i en situation, der ligner vores, bortset fra at de har peget på Fogh, men organisatorisk står de i en helt anden situation. Vi har et ti år gammelt program og en 100 år gammel historie, så deres situation er noget anderledes. Selvfølgelig er det et markant nederlag for os at gå fra 17 til ni mandater, men vi havde også ni før sidste valg og syv før det. Det er slemt, men historisk set er det ikke så galt, siger Margrethe Vestager, som altså heller ikke er fornærmet over Naser Khaders farvel sidste år.