EMNER

Man skal ikke fråse

SPROGET:Det danske sprog undergår til stadighed en rivende udvikling, og derfor kan man ofte støde på ord og vendinger, der kan virke forkerte, når man ser dem på skrift eller hører dem udtalt. Flere læsere har i den seneste tid gjort os opmærksomme på fejl i avisen, som dog rent faktisk ikke er fejl. I mandags skrev vi eksempelvis "fråser" uden "d" på forsiden. Dette er helt korrekt ifølge de nyeste retskrivningsregler. Ja, det er faktisk den eneste korrekte stavemåde, ligesom det nu om stunder også kun kan hedde "fråseri". Dansk Sprognævn reviderer med jævne mellemrum det danske sprog og sender så en ny ordbog på gaden. Den seneste - med de nyeste regler - udkom således i 2001, og den næste forventes at være på gaden i 2011. Ifølge de nyeste regler fra 2001 kan man nu heller ikke længere skrive "bolche" og "rutschebane", men kun "bolsje" og "rutsjebane". En anden læser har gjort opmærksom på, at han forleden i tv hørte, at to badmintonspillere måtte være "ærgerlige over" det nederlag, de lige havde indkasseret. Det kan man da ikke sige, mener læseren. Det kan man imidlertid godt. Man kan sagtens være "ærgerlig over" noget, ligesom noget selvfølgelig også kan være "ærgerligt". Andre læsere har gjort opmærksom på, hvad de betegner som fejlagtig brug af "sin(e)" eller "deres". Det kan da f.eks. kun hedde "AaB fyrede sin træner" og "politiet kan køre stærkt i sine biler", mener de. Men også her er det en forkert antagelse. Man må nemlig også gerne skrive "AaB fyrede deres træner" og "politiet kan køre stærkt i deres biler". Det kommer ganske enkelt an på, om man opfatter "AaB" og "politiet" som ental eller flertal. Anskuer man "AaB" eller "politiet" som en enhed, skal man skrive "sin(e)", men opfatter man i stedet de to ord som flere personer (altså de enkelte personer i AaB og de enkelte politifolk), skal man skrive "deres". På samme måde kan man såvel skrive "Danmark blev europamester" som "Danmark blev europamestre" ("europamester"/"europamestre" kan både skrives med stort og lille "e"). Hvis man i sin skoletid har lært noget, som så siden har ændret sig, kan det naturligvis være svært at affinde sig med, at det, man lærte engang, nu ikke længere er sådan. Derfor kan det være en god ide fra tid til anden at frekventere sider som www.dsn.dk (Dansk Sprognævn) og www.sproget.dk. Begge steder er der mulighed for at se de korrekte stavemåder og bøjninger af ordene, ligesom man på sidstnævnte side også kan få et godt overblik over, hvilke vendinger der kan bruges, og hvilke der ikke kan. Man kan samtidig også få svar på en hel stribe grammatiske spørgsmål. Er man f.eks. i tvivl om, hvorvidt man skal skrive "ad" eller "af" i en given situation, kan man således slå op og finde en hel liste udelukkende med udtryk med "ad" og "af". På www.sproget.dk kan man også se, at der er stor forskel på at skrive "alle hånde" eller "allehånde", "langt fra" eller "langtfra" og "kras" eller "krads" for nu at nævne nogle eksempler. Prøv selv at slå op. Der ligger en kæmpestor mængde viden og venter derude. Til slut skal det imidlertid pointeres, at læserne desværre også ofte har ret i deres kritik af stavningen eller ordvalget i avisen. Vi bestræber os hele tiden på at gøre det bedre, men det går desværre af og til lidt for stærkt i vores iver efter at levere friske nyheder til tiden. Et grelt eksempel, som flere læsere korrekt har gjort opmærksom på, er brugen af ordet "renovation" i stedet for "renovering". Man "renoverer" selvfølgelig et hus, mens "renovationen" er noget, der klares af nogle gæve folk en gang om ugen eller hver fjortende dag.