Man skal ikke kaste med sten

Skolevæsen 11. marts 2007 05:00

Engang - før blondinevitserne - blev følgende vittighed kåret som én af de syv dårligste danske vitser. Den er helt fra dengang, da der var noget, der hed en skoleinspektør, og foran en sådan stod to drenge. Bedt om en forklaring på, hvorfor de var sendt på kontoret, sagde den ene, at han havde smidt sten i skolens springvand. Det var ikke så slemt, syntes den ellers så strenge og uretfærdige skoleinspektør, som derfor gik videre til den næste dreng, der dryppende sagde: - Det er mig, der er Sten. Og dem må man jo ikke kaste med. Heller ikke, hvis man er journalist og på Nørrebro for at dække rydningen af Ungdomshuset. Han skrev om sine stenkast i Nyhedsavisen, og så var han uden job - i et par dage. Så blev han genansat, fordi politiet nøjedes med at give ham en advarsel. Logikken er klar som ruderne i et glashus eller måske nærmere som i denne klumme. Om rydningen var der i øvrigt én, der fiffigt bemærkede den psykologiske krølle, at den kristne sekt Faderhuset stod bag nedrivningen af Ungdomshuset. Man kunne med tilsvarende fiffighed bide mærke i, at Faderhuset styres af ”Ruttemor”, der åbenbart er kælenavnet for Ruth Evensen. Fiffigt eller ej; dét hører vel også med i billedet i en uge, der rummede Kvindernes Internationale Kampdag, og hvor den konservative familieminister Carina Christensen fik verbale bank fra en hel sværm af medsøstre, bare fordi hun kom til at synes, at danskerne i gennemsnit skal præstere nogle flere børn. Den er eddermame en kedelig politisk klimaforandring, der er slået igennem. For skulle den blonde minister endelig have et underliggende motiv, så kunne det da ligeså godt have været, at kønnene i højere grad skal forkæle hinanden, som at hun skulle ønske at indføre kinesiske tilstande, hvilket en anden blond begavelse, men fra regeringspartnerpartiet, skød hende i skoene. Og nu, hvor vi er i Kina, så har myndigheder dér i denne uge offentliggjort en rapport, der fremstiller USA som et menneskeretsmæssigt glashus. Hensigten med rapporten er vist, at kineserne vil have lov at gøre deres overtrædelser i fred for amerikanske stenkast. Og nu, hvor vi så er ved de røde, så bød ugen også på bebudelsen af et politisk farvel fra Pernille med det næsten adelige efternavn. Pudsigt nok var man rundt i Folketingssalen enige om at savne hende, måske fordi hun havde sat større aftryk i medierne end i det reelle politiske arbejde. Sådan lød det i hvert fald noget gammelmandssurt fra den genopstandne folkesocialist Steen Gade, som man heller ikke må smide med, men som nok er smågul af misundelse over Rosenkrantz-Theils gennemslagskraft. I hvert fald kunne han godt bruge noget af hendes synlige engagement - for dén ting virker - også i den danske folkeskole. Det viste en undersøgelse, der har været fire år undervejs og som blev offentliggjort fredag. Der er noget dejligt over den slags undersøgelser, der fortæller, hvad alle ved. Jeg synes godt, vi kunne bruge en rapport, der fortæller, at månen er nemmest at se om natten, eller at mænd bliver bedre af at blive forkælet. Apropos mænd og måner, så var det også i denne uge, der var måneformørkelse og at der blev fremlagt en undersøgelse, der viste, at den typiske spritbilist er en enlig arbejdsløs mand +35. Om det i den sammenhæng var tilfældigt, at formørkelsen især var synlig i Nordjylland, kan man jo kun gætte om, men det kan da vist godt slås fast, at nogen burde tage sig af de forsømte måneformørkelser, så de ikke kører rundt i deres meget skadevoldende firhjulstrækkere. Og bed du, kære læser, mærke i historien om, at museumsinspektør Pentz på baggrund af en fortid i katakomberne under Rom og udfra en glaskugle fundet på Fyn i 1820 fandt frem til, at kristendommen var i Danmark allerede i 300-tallet og altså mange århundreder inden, at Harald Blåtand tog æren for at have gjort dét ved os? Nå ikke, men hvad man så end siger om os, så har vi da håndteret kristningen bedre, end de stakkels nordirere, der med afsæt i samme har terroriseret hinanden i årevis og i et omfang, der kan få de mest morderiske muselmænd til at blinke. 7-9-13 blev der sat en stopper for den galskab i onsdags, hvor der var valg i ”de seks grevskaber”. Onsdag også var den ene af de dage, hvor blondinernes mor, Dolly Parton, kvidrede i Danmark. En - endda mandlig - journalist funderede over om koncertoplevelsen havde været stærkere, hvis hun bare fremstod som den 61-årige, hun er. Det var ikke ham, der kastede med sten på Nørrebro, men det kunne det lige så godt have været. Og så tog han ovenikøbet også pladsen for blondinevitsernes moder, der ellers ville have skabt en nærmest glasklar sammenhæng i alle disse ord og været en perfekt afslutning. Men du, Kære læser, skal vel også ud at nyde foråret?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...