Lokalpolitik

- Man skal ikke lade sig nøje

Oldefar, byrådspolitiker, skakspiller og kæreste - gammel er Jørn E. Christiansen ikke

BJERGBY:Jørn E. Christiansen har boet på Skagen Landevej i fem år, men at nr. 118 ligger lidt tilbagetrukket og skjult af høje buske, er der ikke noget symbolsk i. Jørn E. har aldrig lagt skjul på sine meninger - om han så var ene om dem. Noget symbolsk er der bestemt heller ikke i, at skakbrikkerne på sofabordet midt i stuen står på snorlige rækker. Ordet disciplin står nemlig ikke i Jørn E.s ordbog. - Jeg har altid været lidt for mig selv og har vanskeligt ved underkastelse, lyder forklaringen fra byrådspolitikeren, der fylder 75 år på tirsdag. At skakbræt og brikker står urørte denne formiddag, er ikke et udtryk for, at han ikke flytter med sine brikker - private som politiske. Skakspillet er en mangeårig passion. Og siden 1959 med ret til at kalde sig dansk mesterspiller. - Det gav lov til at deltage i mesterklassen, fortæller han. - Skak handler om kvalitet fremfor held som gode kort. Du taber, fordi du har været ringere end modspilleren. Det er ikke til debat. Man er ene om ansvaret. Her slår symbolikken til. For samme livsholdning gør sig gældende både privat og i det politiske spil. - At man tager et ansvar gør, at man er værdig som menneske. Du træffer selv dine valg, det kan andre ikke gøre for dig. Sine politiske brikker har Jørn E. flyttet fra Socialdemokratiet - ... "her var for meget diciplin og underkastelse"... - til sin egen liste, Gruppe 78, og endelig til Socialistisk Folkeparti. - SF har plads til sådan en som mig, der modsat partifællerne mener, at motorveje er en gevinst for miljøet - især i de byer, der slipper for trafikken. Politikeren Brikkerne har ved flere lejligheder været stillet op Hjørring Byråd og spillet ud som formand for flere udvalg, i sidste byrådsperiode for børne- og kulturudvalget. Om han før sidste valg spillede sine brikker forkert ved tilsyneladende at hælde mere til højre end til venstre, er der delte meninger om. - Jeg ville nu aldrig have peget på andre end en socialdemokratisk borgmester, siger han og mener, at man i Hjørring Byråd ikke kan bruge folk af hans politiske type. - Man har brug for nogen, der underkaster sig - og det er jeg ikke kendt for at gøre. Og vil man være noget, skal man være i en flertalsgruppe. Vel har den enlige SF'er ikke længere en formandspost. Men han afviser at være udenfor indflydelse. - Det er man aldrig takket være udvalgene. Man er bare ikke så synlig, siger han om arbejdet i udvalgene for børn og undervisning samt arbejdsmarked. Men det er arbejdet i udvalget for teknik og miljø, han er mest stolt af. Som formand var han i 80'erne med til at oprette af AVV. - Det var fremsynet og visionært og skyldtes ikke mindst en god ventreborgmester, siger han med adresse til Else Købstrup. - Der har ikke siden været vrøvl med miljøet i Hjørring Kommune. En ting, vil SF'eren stadig gerne være med til at gennemføre. Det stort tænkte idræts- og aktivitetsanlæg, Park Vendia, som han frygter kan blive for småt og for provinsielt. - Det skal være en udadrettet virksomhed, et folkeligt center og ikke kun for idrætten med blandt andet både fysioterapi og varmtvandtbassin. - Man skal ikke lade sig nøje, for det kan næsten ikke bliver stort nok, påpeger Jørn E., der finder, at der er for lidt spræl og storslåethed og for få visioner i det nuværende byråd. Han kan dog nå det endnu, for som politiker skal man efter hans mening aldrig sige, hvornår man holder op. - Men jeg vil jo blive gammel, hvis jeg tager en byrådsperiode mere, smiler byrådets nestor. Og formentlig den eneste oldefar. - Guud, byrådsmedlem og oldefar. Kan man det? Pensionisten Selv føler han sig ikke gammel. Og mener, at der er for meget fokus på alder. - Det grænser til aldersfacisme at udelukke folk over 70 år fra at være med i bl.a. brugsens bestyrelse eller at være hegnssynsmand. Det er som om, at man ikke dur til noget, når man er over 70, skønt mange vælgere er over 70 år og også bør repræsenteres i et byråd. Ifølge Jørn E. burde danskere holde sig for gode til alderstyranniet med at holde folk udenfor på grund af alder. - For ligesom grænserne for det normale er rykket, er også grænsen for levealder rykket. 70 er ikke lægere støvets år. Ikke at han går og drømmer om at blive hegnssynsmand. Men alligevel. Drømmen hedder et lille hus i Sydfrankrig og har erstattet den om at sejle rundt langs de franske kyster sammen med hustruen Grethe. - Men drømme bestemmer man ikke altid selv over, filosoferer Jørn E., der betegner sig selv som meget priviligeret. - Jeg tænker da meget over, hvor skrøbelig skæbnen er. Hvor længe varer det? Gammel er ifølge Jørn E. et spørgsmål om følelser, om intellektuel formåen samt fysisk og psykisk aktivitet. - Man er gammel, når man ikke længere kan bedømme sig selv. Så må andre gøre det, og det får man klare signaler på, mener enkemanden, der kender det fra en kone med Altzheimer. Hun vidste godt selv, at der var noget galt. - Så længe man kan nyde bøger og kunst og grine ad livet som det forefindes, er man ikke gammel. Jørn E. endte sine arbejdsdage som skoleinspektør på Muldbjergskolen i 1994. - Det er for tidligt at holde op med at arbejde som 66-årig, mener han, der ville passe sin syge hustru. De første mange år derefter var præget af sygdommen, indtil hustruens død i december 2000. Så blev der pludselig frirum til Jørn E. - Og det benyttede jeg mig af. Kunstsamleren En anden stor interesse er kunst - især litografier. - Poul Henningsen udgav i 20'erne litografimapper med en række værker af blandt andre Aksel Salto, Frits Syberg og Niels Larsen Stevns, der som bekendt har lavet freskerne på Hjørring Kunstmuseum. En mappe med 20 litografier har fødselaren for nylig erhvervet på en auktion. - Men jeg er nødt til at slagte den for at få glæde af litografierne, beklager kunstsamleren om den kendsgerning, at billederne skal rammes ind for at fornøje. - Man hiver jo ikke sådan en mappe frem, når der kommer nogen, siger han og viser med glæde billederne frem. Flere af dem er tiltænkt veninden. For også en kæreste er der tid til, men bo sammen skal de ikke. - Hun skal ikke udsættes for som forholdvis ung at være bundet af en syg mand, siger han om sin 54-årige veninde. De to bruger mange af Else Kraghs ferier fra lærerjobbet på Bagterpskolen på rejser til Italien, Frankrig, Grækenland og i sommer 5000 km i bil frem og tilbage til Berlevåg i Nordnorge, hvor en af Jørn E's to sønner bor. Også en datter hører til familien samt seks børnebørn, hvoraf tre er piger og alle tre bidrog i efteråret til familien med hver sin oldesøn. Også venner er der mange af. 30 af dem fejrer på tirsdag SF'eren, skoleinspektøren og skakspilleren ved en frokost på Løkkens Vejkro. Åbent hus, gider han nemlig ikke. Senere skal de nærmeste hylde far, svigerfar, farfar, morfar, oldefar og kæreste... Og så er der naturligvis stadig skakspillet. Men skakmat? Heller ikke det ord, er tilsyneladende at finde i Jørn E. Christiansens ordbog.