Hurup

- Man skal sige fra

6. klasserne i Thisted Kommune har alle deltaget i projekt forebyggelse af tidlig rygestart, der afsluttes med events i Hurup og Thisted.

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nogle af eleverne i 6. klasse arbejdede sammen om at lave en rap om rygning - under musikalsk ledelse af Jørgen Østergaard.

- Det skader ens lunger, og man kan få sygdomme af det. - Man bruger en masse penge på det. - Man kan få rynker af det. Argumenterne mod tobaksrygning svirper gennem luften som slag fra en pisk fra Koldby-børnene Malene Andersen, Camilla Munkholm og Daniel Jensen. De tre klassekammerater har meldt sig til en workshop som en del af et event i Hurup-Hallerne, som de deltager i sammen med jævnaldrende fra otte skoler i hele Thy. Eventet i går i Hurup - og i dag i Thisted - markerer afslutningen på et skoleår med projekt forebyggelse af tidlig rygestart for alle 6. klasser i Thisted Kommune. Malene, Camilla og Daniel er i færd med at lave en plakat, hvor en dreng står på en blomstereng i frisk luft og med en masse penge på hånden. Han har nemlig valgt et liv uden tobak. De tre kammerater fra Koldby har i de forløbne måneder lært en masse om rygning og om årsager til, at nogle begynder at ryge. - Nogle unge begynder, fordi de vil være smarte og imponere andre. Men Malene, Camilla og Daniel ved med sig selv, at de aldrig vil begynde at ryge. - Man skal sige fra, siger Daniel bestemt. - Men det er ikke nemt, når man står i situationen, tilføjer han. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad tirsdag