Man skal vide noget

"Efter 9 års virke som pædagog i henholdsvis i en vuggestue og to forskellige børnehaver, trænger jeg nu til, at min faglighed bliver bedømt på andet end hovedsageligt praktisk overblik og enkeltstående faglige udfordringer.

Her tænker jeg specielt på arbejdet med børn med specielle behov og krævende forældresamtaler. Da jeg aldrig har været i tvivl om, at det er børn jeg gerne vil arbejde med, faldt valget på læreruddannelsen!". Sådan forklarer Lise, hvorfor hun har valgt at begynde på læreruddannelsen i år. Efter en årrække med svigtende ansøgertal har Læreruddannelsen i Aalborg i år haft et fantastisk stort ansøgerfelt. 313 nye lærerstuderende er begyndt på uddannelsen sammen med omtrent 80 meritlærerstuderende. På læreruddannelsen glæder vi os jo over, at unge (og ældre) åbenbart har fået øjnene op for, at det er udfordrende, udviklende og utrolig omskifteligt såvel at gå på læreruddannelsen som at være lærer, men vi har jo også spurgt os selv, hvorfor den ændring kommer nu, og vi har spurgt de studerende: Hvorfor vil du være lærer? Nogle svarer som Lise, at det har de tænkt over i mange år, andre har afprøvet flere andre uddannelser, før de søger, nogle har arbejdet som vikarer, pædagoger eller i fritidsklubber og ønsker nu "at blive rigtige lærere", og andre igen har som børn af folkeskolelærere altid sagt: Jeg skal aldrig være lærer!, - hvorefter det lige netop er det, de ønsker efter et par års afsøgen af andre uddannelser. Kristinas forældre er folkeskolelærere, og hun siger det klart, når hun skal fortælle om sit uddannelsesvalg: " Men jeg vidste, hvad jeg ikke ville være - læge og folkeskolelærer! Så det er vel skæbnens ironi, at jeg gennem årene i gymnasiet blev mere og mere sikker på, at det dog alligevel var den vej, jeg skulle gå, og at jeg i dag er startet på uddannelsen til netop folkeskolelærer. Jeg synes, at det er et meget vigtigt erhverv og vil gerne være med til at udvikle folkeskolen og pædagogiske læringsstrategier." Det er hen ved en tredjedel, der som Kristina har "mine forældre er lærere" som begrundelse for at søge læreruddannelsen, en tredjedel har været fodboldtrænere, idrætsinstruktører eller klubmedarbejdere, og så er der en tredjedel, der fortæller, at de selv har haft så gode lærere i skolen, at de vil prøve at følge i deres fodspor. Som repræsentant for sidste kategori siger Kenneth: "Idéen om at blive skolelærer har længe luret i baghovedet. Det må være fordi, jeg er blevet inspireret, af nogle lærere, jeg selv har haft. Jeg har haft nogle dygtige lærer gennem tiden." Og nu er hverdagen så begyndt for alle studerende, nye såvel såsom "gamle", der har været i gang med uddannelsen i flere år. Sammen med praktikskolerne og folkeskolelærerne forsøger vi på læreruddannelsen at skabe det studie, der vil resultere i gode, ansvarsbevidste lærere med social forståelse, etisk bevidsthed, evne til kritisk stillingtagen, vi arbejder for at de skal blive tolerante, tålmodige og med en vis grad af selvironi og humor. Alt dette skal gerne læres og udvikles gennem en solid faglig viden, så der er rigeligt at se til for de lærerstuderende, hvis de skal nå dette i løbet af fire år. Lærervirksomhed kræver en personlig stillingtagen, en robusthed og en udpræget glæde og evne til formidling af fag, så naturligvis har Lise, der har arbejdet som pædagog i ni år en stor fordel frem for Anne, Nicolai og Sara, der som 20-årige ikke har den store og brede pædagogiske erfaringsbaggrund. De unge inspireres og lærer af "de gamle" og erfarne, samtidig med at de "unge" er langt mere fortrolige med faglig læsning og ofte har de en kortere vej (end de mere gråhårede studerende) til deres gymnasiebaggrundsviden. Skulle Tina Nedergaard som undervisningsminister spørge mig (og det gør hun jo nok ikke), hvor højt et karaktersnit der bør være adgangsniveauet til en læreruddannelse, så er svaret: Såvel den faglige karakter som den studerendes personlige karakter er vigtige i forhold til arbejdet som lærer. Man skal vide noget, og man skal være noget. Det rigtige niveau kan først afgøres, når femte klasses elever sidder som bedømmere for de færdiguddannede lærere. Så kan ministeren spørge Sofie, Mathias og Sille i femte klasse, om niveauet er i orden. Så vil det vise sig, om det også holder for Rasmus, der (noget brødebetynget) efter at have opgjort sin manglende danske klassikerlæsning, slutter med en anbefaling af sig selv som lærer: "Men jeg er en flink og retfærdig ung mand - overfor alle." Bodil Christensen bor i Horne og er lærer på Læreruddannelsen i Aalborg, læreruddannet for mange (mange) år siden, efterskolelærer i mange (mange) år, ungdomstræner i Horne KFUM - og en rutineret højre fløj på Horne KFUM's divisionshold i håndbold.