Lokalpolitik

Man tager sig til hovedet

Det har længe været kendt, at økonomien i Hjørring Kommune halter. Seneste indikation på, at byrådet ikke har ordentlig styr på tingene, er, at nu skal der spares et større millionbeløb på børne-og ungeområdet.

Dette sker samtidig med, at Østergade omdannes til gågade for et større millionbeløb. Det virker grotesk, at byrådet hælder så mange penge ud på dette, herunder bygger en "slange" ind i gaden - og hvad er formålet med den? - når man kunne have klaret sagen med at sætte spærringer op i enderne og ved sidegaderne, og så meddelt: Nu er det en gågade. Er formålet at sætte sig et eftermæle - for borgernes penge? Man tager sig til hovedet.