Man vil se mere

Formand for Nordisk Filmfestival anmelder lokal film

Thomas Hvirring Andreasen og Mikkel Egelund i Retsind.

Thomas Hvirring Andreasen og Mikkel Egelund i Retsind.

Retsind er endnu en produktion fra fire filmnørder, der er en del af film-talentmassen i Frederikshavn Kommune. Og en vellykket en af slagsen: En god historie, godt skuespil fra de to hovedkarakterer - og plads til at folde mere potentiale ud produktionsmæssigt. Retsind er en historie fra bagsiden af Danmark - der hvor man som ung er afhængig af stoffer - og hvor der ikke er langt til kun at tænke på sig selv - selvom det betyder, at man forråder sine venner. Ligusteridyllen brydes allerede i første klip, hvor blomsterhovederne klippes af rosenbusken - en metafor, der vil noget - det er hovedpersonens mor, der gør det, samtidig med at hun er i telefonisk kontakt med sin søn. Dramaet er begyndt. Retsind som fortælling flyder fint, og man føler sig på intet tidspunkt hægtet af. Vi kommer hurtigt tæt på de to hovedkarakterer, der spilles ret godt af Mikkel Arne Egelund og Thomas Hvirring Andreasen. Der er en naturlighed over deres tilstedeværelse i billedruden, og der er givet en fin instruktion, som gør karaktererne troværdige. Samtidig er der arbejdet med billedbeskæring og kamerabevægelse, der understøtter karakterernes psykiske tilstand. Det er her, filmen er vellykket. Som beskuer vil man se mere. Filmens konflikt og afslutning skal ikke afsløres. Men det kan roligt siges, at der ikke er sparet på effekterne. Og så er der plads til endnu mere potentiale. Det grundlæggende talent og den fornødne vilje er der, det kan man simpelthen mærke - og nu skal de filmtekniske detaljer helt på plads. Og her skal der eksempelvis peges på klipning, ligesom lyd og lys kunne have fået lov til at spille en større rolle i filmen. Alt i alt en rigtig god novellefilm, der overrasker med gode skuespilpræstationer og en stilsikker historie.

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk