Storvorde

Mand alvorligt kvæstet i trafikulykke

Kabinescooter kørte direkte ind i siden på en bil

Foto: Grete Dahl
Foto: Grete Dahl Grete Dahl

Opdateret 29. november 2014 kl. 10:42

STORVORDE: En mand blev alvorligt kvæstet ved en ulykke på Egensevej ud for Aalborgvej øst for Storvorde kl. 16.12 fredag eftermiddag.

En kabinescooter med lad kørte direkte ind i siden på en personbil, og manden i scooteren blev livsfarligt kvæstet ved ulykken, oplyser vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

- Ifølge de foreløbige undersøgelser overholdt manden i scooteren ikke sin ubetingede vigepligt og kørte direkte ud på Egensevej, hvor bilen, som var på vej mod øst, ikke kunne undgå en påkørsel, siger Per Vagn Nielsen.

Manden i personbilen kom ifølge politiet ikke til skade ved ulykken.

Området ved Egensevej ud for Aalborgvej ved Storvorde var spærret efter ulykken, men vejen blev kort før kl. 18 genåbnet.

En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet nærmere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden