Schweiz

Mand angriber tog-passagerer i Schweiz: Mindst seks såret

Seks togpassagerer i Schweiz har fået brandsår og skader fra knivstik, efter at en mand er gået til angreb

Arkivfoto

Arkivfoto

SCHWEIZ:Mindst seks er såret, efter at en mand er gået til angreb på passagerer i et tog i Schweiz, oplyser politiet i St. Gallen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Blandt skaderne er brandsår og knivstik, oplyser politiet.

Ifølge det tysksprogede medie 20minuten er den formodede gerningsmand en 27-årig schweizer.

Samme medie skriver, at to af ofrene er en 17-årig og en 50-årig mand, samt tre kvinder på 17, 34 og 43 år. Et seksårigt barn skal også være blandt de sårede.

Både ambulancer, politi og redningsfolk er på stedet, skriver 20minuten.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.