Mand anholdt for at anstifte skovbrande

Mindst 46 dødsofre

Brandfolk og soldater fandt lørdag morgen og formiddag 24 mennesker brændt ihjel. Mange var blevet fanget i deres biler, da de forsøgte at flygte fra brandene, og her leder slægtninge efter spor af deres kære i de udbrændte bilvrag. foto: Y. KORBAKI/SCANPIX
Naturkatastrofer 26. august 2007 06:00

ATHEN: En 65-årig mand blev lørdag aften anholdt og sigtet for brandstiftelse og flere tilfælde af mord i de skovbrande, der med voldsom styrke raser på den sydlige del af den græske halvø Peloponnes. Det brænder også i midt- og nordgrækenland, værst på den langstrakte ø Evia nordøst for Athen, hvor flere landsbyer er evakueret. Det er de værste naturbrande i årtier, og henved 20 landsbyer på Peloppones er gået op i flammer og mindst 46 er omkommet, Den græske premierminister Kostas Karamanlis kalder brandene en national tragedie og erklærede lørdag aften hele landet i undtagelsestilstand. - Vi er i en national tilstand af sorg. Vi må gøre alt for, at dette aldrig sker igen, sagde præsident Karolos Papoulias i går. Lørdag var der inden for et døgn registreret 124 brande forskellige steder i landet, og dagen startede med 29 nye brande, der fik næring af de traditionelle kraftige august-vinde. Tusindvis af husdyr, får og geder er brændt ihjel, og flere hundrede familier har mistet alt. Store områder er lagt øde. Der mangler en koordineret evakuering. Mange prøvede at komme væk i deres egne biler, men blev fanget i flammerne, og det ventes, at dødstallet stiger.1. sektion side 14

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...