Mand blev anholdt på banegård efter knivoverfald i Randers

En kvinde i Randers blev tidligt torsdag morgen forsøgt dræbt med kniv, mener Østjyllands Politi.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kniv Foto: Free/Colourbox

En kvinde er tidligt torsdag morgen blevet overfaldet og stukket med kniv flere gange i Randers.

Ifølge politiet er den mistænkte hendes tidligere mand. Han, der er 35 år, er blevet anholdt på banegården i Aarhus.

Den farlige vold skete omkring klokken 4.30.

Gerningsmanden flygtede fra stedet. Først i en taxi og derefter i toget mod syd, oplyser Østjyllands Politi.

På banegården i Aarhus lykkedes det betjente at få fat i den 35-årige lidt over klokken seks.

Umiddelbart mener politiet, at manden forsøgte at dræbe kvinden.

Sidst på formiddagen kan politiet dog ikke oplyse, hvordan den anholdte stiller sig til sigtelsen om forsøg på manddrab.

I et grundlovsforhør i Retten i Randers skal en dommer senere torsdag afgøre, om den anholdte skal varetægtsfængsles.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.