EMNER

Mand blev forbrændt

En ung aalborgenser blev tirsdag aften kørt på sygehuset med brandskader på armene og i ansigtet, efter at han i sin lejlighed på Bygholmen i Aalborg var kommet til at gøre noget, man aldrig skal gøre.

Manden var ved 18-tiden ved at lave mad i en frituregryde, og da han opdagede, at der var ild i olien, smed han gryden i vasken og åbnede for vandhanen. Det gav en voldsom dampeksplosion, og manden blev især skadet på den ene arm og på en hånd. Men det gik også ud over hans hans læber og øjenbryn. - Han vidste faktisk godt, at man aldrig må slukke en brændende frituregryde på den måde, men det havde han lige glemt midt i al panikken, siger beredskabsmester Henrik Dich fra Beredskabscenter Aalborg. Vand på brændende olie medfører et enormt opkog. I den slags situationer skal man i stedet bare lægge grydelåget over gryden - eller måske en våd avis eller et tæppe, der kan kvæle ilden, påpeger Henrik Dich.