Brandstiftelser

Mand dømt for brandstiftelse

Vestre Landsret har idømt en 52-årige mand fra Aalborg et år og tre måneders fængsel for brandstiftelse.

Lejligheden på Peter Freuchens Vej udbrændte fuldstændigt ved den eksplosionsagtige brand. Arkivfoto: Martin Damgård

Lejligheden på Peter Freuchens Vej udbrændte fuldstændigt ved den eksplosionsagtige brand. Arkivfoto: Martin Damgård

Der er tale om en ankesag, og manden har allerede siddet varetægtsfængslet i 10 måneder, derfor blev han løsladt af retten. Den 52-årige er dømt for at sætte ild til sin lejlighed på Peter Freuchens Vej i Aalborg den 24. april sidste år. Ligesom Retten i Aalborg fandt landsretten det bevist, at manden startede en eksplosion for at få lejligheden til at brænde, så han kunne få udbetalt penge fra forsikringen. Ingen kom til skade ved branden, hvor lejligheden udbrændte totalt. Med dommen på de 15 måneders fængsel har Vestre Landsret skåret tre måneder af den straf, Retten i Aalborg nåede frem til. Manden har erklæret sig uskyldig under hele forløbet.