EMNER

Mand dræbt af lyntog

Togtrafikken over Fyn står stille efter påkørsel ved Odense

Lyntogene over hele landet blev forsinket af påkørslen på Fyn. Foto: Martin Damgård

Lyntogene over hele landet blev forsinket af påkørslen på Fyn. Foto: Martin Damgård

ODENSE:Togtrafikken over Fyn stod søndag formiddag stille, efter at en mand blev ramt af et lyntog umiddelbart øst for Odense Banegård.

- Vi har ikke identificeret ham med sikkerhed, men der er formentlig tale om en mand i starten af 40’erne, siger vagtchef Lars Thede.

Togdriften blev indstillet i begge retninger over Fyn, da manden blev ramt klokken 10.19.

Godt en time senere oplyste vagtchefen, at man regner med, at togene ”snart” kan begynde at køre igen.

Det skete så omkring middagstid, hvor togtrafikken over Fyn normaliseredes.

Lange ventetider

Ifølge politiet begik manden selvmord ved at springe ud foran toget.

Ventetiden på togkørsel førte til forsinkelser på adskillige tog til og fra landsdelene i Danmark.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.