Mand er død under brand i Herning

Brand i lejlighed koster 51-årig mand livet. Politiet er ved at undersøge årsagen til brandens opståen

Mand er død under brand i Herning

En mand har mistet livet under en brand i Herning natten til tirsdag.

Han var død, da brandvæsnet og politiet kom frem til lejligheden i Lyngens Kvarter i Gullestrup.

Politiet tror, at der er tale om lejlighedens 51-årige beboer, som levede alene.

Retsmedicinere og teknikere er tirsdag morgen ved at undersøge lejligheden nærmere for at klarlægge brandens udvikling, oplyser vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.