Mand er i livsfare efter brand i Albertslund

En opgang måtte evakueres og i alt tre personer på sygehuset efter brand i en lejlighed.

Mand er i livsfare efter brand i Albertslund

En 80-årig mand er i livsfare, efter at der søndag eftermiddag udbrød brand i hans lejlighed på 1. sal i Kanalens Kvarter 198 i Albertslund.

- Han ligger og sover, da branden bryder ud, fortæller vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Peter Grønbek, til Ritzau.

Manden er bragt til behandling på Rigshospitalets Traumecenter.

I forbindelse med branden blev hele opgangen i ejendommen evakueret.

- To andre beboere måtte en tur på skadestuen og tjekkes for, om de havde fået røgforgiftning. De er dog kommet hjem igen, fortæller vagtchefen.

Hvordan branden opstod ved politiet endnu ikke.

- Men de foreløbige undersøgelser tyder på, at den kan være opstået i elektriske installationer i køkkenet, siger Peter Grønbek.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.