Kriminalitet

Mand fængslet efter dødeligt knivstikkeri under tumult

En mand er varetægtsfængslet for at have dræbt en 31-årig mand i Måløv. Han nægter sig skyldig.

En mand i begyndelsen af 30'erne er i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Han er sigtet for at have dræbt en 31-årig mand med kniv i Måløv.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi.

Mandag eftermiddag blev politiet tilkaldt til tumult i en lejlighed på Eskebjerggård i Måløv.

Da politiet nåede frem kort efter, fandt betjente en 31-årig mand ramt af knivstik. Han døde natten til tirsdag af sine kvæstelser.

Foruden offeret var lejlighedens mandlige beboer, en kvinde og et mindreårigt barn i lejligheden, oplyste politiet mandag.

Beboeren i lejligheden blev anholdt, og i et grundlovsforhør tirsdag eftermiddag blev han varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drab. Han nægter sig skyldig.

Da grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, er det ikke muligt at få oplyst nærmere om hans forklaring, eller hvad politiet bygger sin mistanke mod ham på.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst