Hjørring

Mand fængslet i sag om dopingfabrik

En 26-årig mand blev torsdag varetægtsfængslet efter afsløringen af en dopingfabrik i Hjørring.

To brødre på 26 og 29 år, der er sigtet  i den store dopingsag i Hjørring, blev onsdag løsladt fra varetægtsfængslingen. Arkivfoto: Bente Poder

To brødre på 26 og 29 år, der er sigtet i den store dopingsag i Hjørring, blev onsdag løsladt fra varetægtsfængslingen. Arkivfoto: Bente Poder

Manden er fra Hjørring, og politiet sigter ham for indførelse, besiddelse, fremstilling, distribution og salg af en større mængde dopingmidler. Han blev onsdag anholdt af politiet i Hjørring. Ved grundlovsforhøret torsdag erkendte han besiddelse af dopingmidler samt erkendte delvist, at han havde solgt midlerne. Han er nu varetægtsfængslet i tre uger frem til 11. februar. Dopinglaboratorium i lejlighed Den hemmelige dopingfabrik i en lejlighed på Kingosvej i Hjørring blev afsløret i går, onsdag, og politiet har ransaget flere adresser i byen i forbindelse med sagen. Og det er ikke småting, politiet har fundet. Der er tale om en vaskeægte fabrik til fremstilling af dopingmidler, heriblandt anabolske steroider. Der var flere tusind glasampuller i forskellige størrelser, mærkater til ampullerne, emballage og forskelligt laboratorieudstyr.