Mand fik fjernet tandbørste fra maven efter 22 år

Riyadh, tirsdag /ritzau/AFP Et saudiarabisk lægehold har fjernet en tandbørste fra maven på en 70-årig mand, der slugte den for 22 år siden, rapporterede SPA, det officielle nyhedsbureau i Saudi-Arabien, tirsdag. Manden har tilsyneladende ikke haft problemer med at gå rundt med tandbørsten i maven igennem årene. Men ifølge SPA fik han pludselig smerter, og få dage senere greb kirurgerne så ind og fjernede tandbørsten. Operationen gik godt, fortæller Abdulrahman al-Zahrani, lederen af lægeholdet. /ritzau/AFP