Glostrup

Mand fik tæv af køllebande

GLOSTRUP:En 44-årig mand blev tidligt søndag morgen vækket af en køllebevæbnet duo, der sparkede døren ind til hans lejlighed i Stenager i Glostrup. Banden gik straks løs på den 44-årige, der blev overdænget med kølleslag i hovedet, på ryggen og på benene, oplyser Københavns Vestegns Politi. Inden duoen forduftede, havde de brækket mandens skinneben og slået ham så voldsomt i hovedet, at hans ansigt efterfølgende måtte syes med flere sting i ansigtet. Politiet har ikke foretaget anholdelser./ritzau/