Mand finder kvindelig liggende i mose

Politiet vurderer, at der ikke ligger en forbrydelse bag fundet af et kvindelig i Selsmosen i Taastrup.

Mand finder kvindelig liggende i mose

En forbipasserende mand fandt lørdag formiddag liget af en kvinde liggende i Selsmosen i Taastrup vest for København.

Kvinden lå i vandkanten på cirka en halv meter dybt vand, oplyser vagtchef Henrik Andreasen fra Københavns Vestegns Politi.

- Der er tale om en kvinde på 50-60 år. Der er ikke noget, der tyder på, at der ligger noget kriminelt bag, fortæller han.

Politiet ved endnu ikke, om kvinden er endt i mosen ved en ulykke, eller om hun selv er gået i vandet for at tage sit eget liv.

Liget blev fundet lidt efter klokken 9 lørdag formiddag af en mand, der gik forbi i området.

- Vi mener, at der er tale om en kvinde, som muligvis hører til et bosted herude, fortæller Henrik Andreasen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.