Mand forsinkede fyldt tog i en time

Et lyntog blev en time forsinket, da en psykisk syg mand løb rundt på skinnerne i Brønderslev.

Jesper Ramsing,
Fyldt tog blev forsinket, fordi mand løb rundt på skinnerne. Arkivfoto
EMNER 23. december 2011 13:47

Den psykisk syge mand var stukket af fra Psykiatrisk Sygehus i Brønderslev fredag morgen. I løbet af formiddagen indfandt manden sig på banegården i Brønderslev, hvor han løb rundt på skinnerne. - Vi havde et fyldt lyntog, der måtte vente en halv time i Brønderslev og derefter en halv time i Aalborg, siger trafikinformationschef i DSB, Tony Bispeskov. I Aalborg blev der dog sat et ektra tog ind, så forsinkelsen ikke fik betydning for resten af køreplanen. - Så togpassagererne fra Aalborg og sydpå er ikke blevet ramt af forsinkelsen, og resten af juletrafikken kører stort set uden forsinkelser, oplyser Tony Bispeskov. DSB tilkaldte politiet, der uden dramatik fik hentet den psykisk syge mand og kørt ham tilbage på Psykiatrisk Sygehus i Brønderslev, oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...