Mand fortsat i kritisk tilstand efter champagne eksploderede

Nytårsaften kom en mand alvorligt til skade, da arterie i hans lår blev skåret over af glasskår fra en flaske.

Kriminalitet 2. januar 2018 08:49 - Opdateret 2. januar 2018 12:11

En mand er stadig i kritisk tilstand efter en ulykke med en champagneflaske, der eksploderede mellem benene på ham nytårsaften.


Manden, der er fra Brøndby, ligger fortsat i kunstigt koma.
Det fortæller vagtchef ved Vestegnens Politi Brian Munck tirsdag morgen.
Ulykken skete, da manden nytårsaften ville åbne en flaske champagne. Han sad med flasken mellem benene, mens han forsøgte at få proppen af.
Men i stedet eksploderede champagnen, og glasskår fra flasken skar en arterie over i mandens lår. Han mistede meget blod og var i livsfare.
Manden blev han bragt på Rigshospitalet. Senere blev han lagt i kunstigt koma. Tirsdag morgen er hans tilstand fortsat kritisk.
/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...