Frederikshavn

Mand fra Bjergby overtager Lars Bachs solcentre

33-årige Jens Sten fra Bjergby overtager pr. 1. juni de seks solcentre i kæden Top Sol. Tidligere var de ejet af Lars Bach. Foto: Carl Th. Poulsen

33-årige Jens Sten fra Bjergby overtager pr. 1. juni de seks solcentre i kæden Top Sol. Tidligere var de ejet af Lars Bach. Foto: Carl Th. Poulsen

FREDERIKSHAVN:Det er 33-årige Jens Sten fra Bjergby, der har købt Lars Bachs solcentre, som er organiseret i kæden Top Sol. Jens Sten er sikker på, at han kan videreføre den sunde forretning, som Lars Bach har bygget op gennem de seneste otte år. - Jeg er spontan, men jeg går ikke i sko, som jeg ikke kan fylde ud, siger Jens Sten. Sig selv beskriver han - med et smil på læben - som en bonderøv. Det skyldes, at han egentlig er uddannet landmand, men gennem de seneste ni år han han drevet virksomheden Nordjysk Sandblæsning, som i dag har seks ansatte. - Jeg har haft en stabil forretning, forklarer han som baggrund for, at han senere har fået mulighed for at investere i udlejningsejendomme. Siden er forretningsområdet udvidet med tre solcentre under navnet Kvik Sol - placeret med henholdsvis to i Hjørring og et i Bjergby. Seneste skud på stammen bliver altså pr. 1. juni de seks solcentre i Top Sol. Jens Sten frygter dog ikke, at han kommer til at gabe over for meget. - Jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke har noget, der hedder arbejde. Det hele har for mig altid været hobbyer, siger han. Et højt serviceniveau Når Jens Sten overtager de seks solcentre fra Lars Bach, så sker der forandringer. - Først og fremmest så bliver investeret i 10-12 nye solarier, og derudover så kommer der nye rør i alle de andre sole, forklarer han. Udover de tekniske forbedringer håber Jens Sten også at hæve serviceniveauet ved at lave personlig betjening i nogle af solcentrene. - Den gode kundeservice skulle gerne give en øget tryghed for brugerne af solcentrene, fortæller han. Jens Sten slår i øvrigt fast, at der ligesom hidtil vil være ansat fast personale til hver eneste dag at gøre rent i alle solcentrene. Et andet tiltag, som Jens Sten arbejder med, er, at lave kombinerede frisør og skønhedssaloner i tilknytning til to af solcentrene. - Er der ikke tid til at blive klippet så kan du tage sol og omvendt. Jeg tror på, at det er en god kombination.