Mand fundet dræbt i hus

SAKSKØBING:En mand blev torsdag fundet dræbt i et hus i Sakskøbing på Lolland. Ifølge folketidende.dk ringede den nu dræbte mandag til avisen og fortalte, at han havde haft besøg af en mand, der ville sælge ham nogle motorer eller lignende. Manden talte udenlandsk og kørte i en bil med schweiziske nummerplader. - Dem har der været flere af på Lolland gennem den seneste tid, og vedkommende behøver ikke at have noget med drabet at gøre, siger politiet, som dog gerne hører fra folk, som måtte have set eller bemærket noget usædvanligt omkring huset på Rykkerupvej./ritzau/