Frøstrup

Mand gennembanket i Thylejren

To mænd anholdt, sigtet for vold og løsladt igen

32-årige blev overfaldet på værtshuset Svampen i Thylejren. Arkivfoto

32-årige blev overfaldet på værtshuset Svampen i Thylejren. Arkivfoto

FRØSTRUP:En 32-årig mand fra Østjylland er indlagt med hovedskader efter et overfald i Thylejren kort før klokken 04 fredag nat.

Han er ifølge lokalpolitiet i Thisted uden for livsfare.

Den 32-årige mand blev overfaldet af to mænd på værtshuset Svampen i lejren. Der er tale om to mænd på 46 år og 51 år, hvoraf den ene bor i lejren og den anden i Frøstrup.

Begge to sad fredag morgen til afhøring his politiet i Thisted, hvor juristerne ville vurdere, om der var grundlag for at fremstille dem i et grundlovsforhør.

- Vi har efter en nærmere juridisk vurdering besluttet at løslade dem her til formiddag. Men begge to er fortsat sigtet for vold efter paragraf 245, fordi der er blevet brugt en genstand til at slå den 32-årige med, siger politikommissær Andreas Søgaard, leder af efterforskningen ved lokalpolitiet i Thisted.

Ved overfaldet blev den 32-årige mand blev tildelt slag og spark i hovedet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.