Mand gik amok på værtshus

25-årig mand fik indre blødninger i hovedet, da 19-årig gik amok på værtshus i Thisted

Foto Michael Koch

Foto Michael Koch

THISTED:En 25-årig mand blev natten til søndag indlagt med indre blødninger i hjernen, efter et groft overfald på værtshuset Fort Indian i Thisted.

Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj.

Omkring klokken 05 gik en 19-årig mand amok og overfaldt den 25-årige og hans 27-årige kammerat. Under overfaldet skulle den 19-årige angiveligt have slået de to mænd gentagne gange i hovedet med en flaske samt sparket og slået dem i hovedet.

- På et tidspunkt er der to andre, der går imellem for at stoppe det, men de bliver også tildelt slag, fortæller vagtchefen.

Da ambulancen kom frem til stedet var det 25-årige voldsoffer ikke ved bevidsthed. Senere blev det konstateret, at han havde en blødning ved hjernen.

19-årig løsladt

Den 19-årige nægter at have slået med flaske og sparket de to mænd, men har erkendt, at han har slået en person i ansigtet med en knytnæve.

Han blev søndag middag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg, sigtet for grov vold, men dommeren fandt ikke, at der var grundlag for at varetægtsfængsle ham, og han blev derfor løsladt efter grundlovsforhøret. Anklagemyndigheden valgte ikke at kære kendelsen, oplyser vagtchefen.

Sigtelsen mod den 19-årige er dog opretholdt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.