Politi

Mand gik amok - slog betjent

Politiet brugte peberspray mod mand, som truede med at dræbe kvinde og barn i Sulsted

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:26

SULSTED: Politiet måtte sent tirsdag aften bruge peberspray for at anholde en voldsom mand i Sulsted, som havde truet med at dræbe en kvinde og hendes barn.

Ifølge Nordjyllands Politi startede dramaet ved 22-tiden, da den 30-årige mand blandt andet truede naboen og hendes barn på livet. Han skulle også have truet med at dræbe andre nabobørn.

Da politiet nåede frem, gik manden amok og slog ifølge politiet en politimand i maven.

Betjentene måtte hive en peberspray frem for at pacificere manden, som til sidst blev overmandet, anholdt og taget med til detentionen. Politiet mener, at han var påvirket af et eller andet.

Han sigtes nu for dødstrusler mod blandt andre nabokvinden og for vold mod politiet.

Ingen personer kom noget alvorligt til ved episoden, heller ikke den politimand, som blev slået i maven.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden