Mand gik amok

26-årig fra Hirtshals fik peberspray for at falde til ro

Billys Værtshus. Foto: Kurt Bering

Billys Værtshus. Foto: Kurt Bering

HJØRRING:En mand fra Hirtshals gik natten til lørdag amok på Billys Værtshus i Hjørring. Politiet fik en anmeldelse om masseslagsmål, og da patruljen nåede frem tyve minutter over fire, var den 26-årige i slagsmål med flere andre gæster. Det lykkedes ikke i første omgang at få overmandet den 26-årige. Han var meget aggresiv og smed en flaske efter en af betjentene - dog uden at ramme. Politiet måtte til sidst bruge peberspray for at stoppe manden, der er særdeles godt kendt af politiet for vold og slagsmål. Den 26-årige blev anbragt i detentionen og løsladt igen lørdag. Han er sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand i funktion.