Mand gik helt galt i byen

Aalborg 25. marts 2003 07:00
AALBORG ØST: Da det bankede på døren ved 4-tiden mandag morgen til en lejlighed i Aalborg øst, valgte den mandlige beboer at lukke op. Det skulle han nok ikke have gjort. Udenfor stod en meget træt og meget beruset mand, som beboeren aldrig i sit liv havde set. Det forhindrede dog ikke den fremmede i at spadsere indenfor, hvor han begyndte at tage sit tøj af. Da han var færdig med det, tog han noget af beboerens tøj på og lagde sig til at sove på sofaen inde i stuen. Det var lejlighedens indehaver ikke tilfreds med, men det lykkedes ikke at lempe den fremmede mand udenfor igen. Istedet blev politiet tilkaldt, og manden endte istedet med at sove branderten ud i detentionen. jl
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...