Mand i livsfare efter knivstikkeri

En 23-årig mand blev stukket ned under et jalousidrama i Vejgaard - en anden blev også såret

Carsten Randers og Kristina Viktoria Ditlev
Teknikere fra politiet i gang med undersøgelser på gerningsstedet i aftes. Foto: Jan Pedersen
Vold 9. september 2008 06:00

AALBORG: To mænd blev såret, en livsfarligt, under et jalousidrama i Vejgaard. Klokken 16.34 i går lød et alarmopkald til Nordjyllands Politi, som blev kaldt ud til et knivstikkeri på Tove Ditlevsens Vej i Vejgaard. Her viste det sig, at en 23-årig mand havde fået en alvorlig knivlæsion i brystet. Derudover havde en 55-årig mand fået et dybt snitsår i armen af en meget skarp kniv. Begge de tilskadekomne blev bragt til Aalborg Sygehus, hvor den 23-åriges tilstand var kritisk, men han er nu uden for livsfare. Afhøringerne på gerningsstedet klargjorde hurtigt, at der sandsynligvis var foregået et jalousidrama imellem en 31-årig og den 23-årige på svalegangen mellem to lejligheder i højhusbyggeriet. En time senere blev den 31-årige gerningsmand anholdt. Han har erkendt at have stukket de to andre ned og bliver nu sigtet for drabsforsøg. Afhøringen af ham i aftes skulle klargøre forløbet, men det er forventet, at den 31-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag. Nordjyllands Politi kender i forvejen de involverede, men ikke for massiv kriminalitet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...